Derfor fortsætter Haas i Formel 1

Haas’ fremtid i Formel 1 har været usikker, men Haas har valgt at skrive under på Concorde-aftalen, som binder dem til Formel 1 til 2025.

Australiens Grand Prix 2020 . Copyright Haas F1

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 27/8 2020 klokken 19:08

Det amerikanske hold havde en dårlig 2019-sæson og 2020-sæsonen har heller ikke været på niveau med 2018-sæsonen, men ikke desto mindre har Haas valgt at fortsætte i Formel 1.

Fra 2021 kommer budgetloftet, som burde give mere lige forhold for alle hold og det er noget, som gavner et hold som Haas, som ikke har ligeså mange ressourcer, sammenlignet med eksempelvis, Ferrari og Mercedes, udover det kommer der et helt nyt reglement for 2022, hvor alle får en frisk start.

“Jeg går ud fra, at Gene Haas så på hele situationen, og Formel 1 er stadig et godt værktøj til at få navnet, Haas Automation ud til verdenen på,” lyder det fra Güenther Steiner, ifølge motorsport.com

“Selvom det er en stor finansiel dedikation, med de nye reguleringer som kommer - det skulle skabe mere lige spilleregler for alle og rent kommercielt er det også bedre for de små hold, så på grund af dette, har vi valgt at fortsætte.”

Haas er et af de hold med færrest penge at gøre godt med og omkostninger ved at drive et F1-hold er dyre, og det har skabt en masse rygter om Haas' fremtid i Formel 1.

"Budgetloftet skal gøre det mere fair for alle, og det vil gøre det mere fair for alle, måske ikke i første sæson, men i fremtiden vil det helt sikkert, “ fortsætter holdchefen.

“Det er aldrig nok for et lille hold forresten, men det gør det mere lige for alle, og det bør være målsætningen for sporten, at en dag, at alle kan vinde. Det vil tage et stykke tid, men for Formel 1, er det et skridt i den rigtige retning”, lød det fra Güenther Steiner.











OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Derfor udgik Leclerc i Spanien Kimi overvejer fremtiden »