Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/8 2020 klokken 09:08
Det regner altid i løbet af en Formel 1 weekend på Spa Francorchamps banen i Belgien. I år bliver det ikke anderledes.
De varme dage i England og Spanien, bliver afløst af nogle våde og meget kolde dage i Belgien.
Fredag er der varsel om regn, eller i det mindste byger og temperature mellem 15 og 17 grader. Banen forventes tilmed at være koldere, da nat temperaturen kommer ned omkring 12 grader.
Lørdag bliver det endnu koldere. Formiddagens 3. træning skulle med lidt held, snige sig op på 12 grader, mens eftermiddagens kvalifikation vil foregå i temperaturer omkring 14 grader. Det forventes at der vil være lidt tåge om formiddagen, mens eftermiddagen bare vil være overskyet, så ingen regn.
Søndag når vi skal se årets 7. løb, er der varsel om spredte byger, men få af slagsen, hvilket kan gøre løbet yderst spændende. Temperaturerne skulle være omkring 16 grader.