Det første comeback år for McLaren-Honda samarbejdet forløb ikke helt efter planen, der var nemlig ikke andet end problemer og til tider meget dårlig stemning. Denne sæson startede heller ikke helt for godt, men efter løbet i Sochi har det været en hel anden snak. Her har teamet fra Woking nemlig haft minimum en bil inde i pointene, i alle løb undtagen to, hvilket er et klart tegn på fremskridt.
Der er faktisk rigtig mange tegn på fremskridt, der er eksempelvis weekendens løb i Ungarn, hvor Fernando Alonso sluttede som nummer syv i alle sessionerne, det viser at McLarens bil var den fjerde bedste bil i det løb.
Jenson Button og Fernando Alonso
Copyright McLaren Media
Dt er dog ikke alle som synes lige godt om den udvikling McLaren er inde, Toro Rossos Carlos Sainz mener det er direkte bekymrende, fordi det betyder de har overhalet hans team inden de får set sig om.
"Weekendens løb var godt for os, fordi vi kunne følge den fart McLaren-racerne havde, så det er vi godt tilfredse med. Jeg tror dog at Hungaroring passede rigtig godt til os, hvilket er direkte skræmmende fordi det betyder at McLaren har overhalet os. Derfor kan det ende rigtig galt, når man ser på den hastighed de har på med hensyn til udviklingen, fordi det kan ende med de fanger os i konstruktørmesterskabet," lyder det fra den unge spanier.
Carlos Sainz
Copyright Red Bull Media
Fernando Alonso sluttede som nævnt som nummer 7 i løbet, mens Carlos Sainz fik kørt sin Toro Rosso ind på 8. pladsen. Det betyder at forspringet mellem de to teams nu er på 7 point, hvilket ikke er meget, når man tænker på at vi kun er halvvejs gennem sæsonen. Derfor kan man ikke gøre andet end at føle med Carlos Sainz, fordi hans bekymring eller frygt, hvis man kan kalde det det, kan nemt blive til virkelighed.
McLaren har nemlig fart på med hensyn til udviklingen og det bliver spændende at se, hvor de er når sæsonen er ovre. Kan de opnå en podieplads i et løb i år? Det bliver svært, men med den fart de har på er det ikke umuligt.