Ungarns GP: Dagen derpå

Dagens kører, FIAs dumheds cirkus, Esteban Gutierrez i modvind og McLarens fremgang, det er de emner der skal vendes i denne klumme.

Ungarns GP 2015 . Copyright McLaren Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 25/7 2016 klokken 20:07

Det er dagen derpå oven på årets ungarske grand prix, hvilket også betyder at det er tid til vores traditionelle dagen derpå klumme. I denne klumme vil undertegnet kigger på dagens kører, FIA og deres til tider meget underlige måde at køre tingene på, Esteban Gutierrez som er kommet i modvind oven på et tweet, omkring Lewis Hamiltons finger og det sidste emne der skal vendes er McLaren, fordi de måske er ved at være tilbage på et nogenlunde niveau.

Dette er som nævnt en klumme, så skribentens holdning vil komme til syne. Det er dog blot skribentens holdning og altså ikke nødvendigvis en holdning, som deles af hele holdet bag BMF1. I er velkommende til at komme med Jeres meninger og holdninger nede i kommentarfeltet, det skal bare foregå i en ordentlig tone.

Driver of the day

Kimi Räikkönen
Copyright Ferrari Media


Det første emne der skal vendes er dagens kører, som i dette tilfælde blev Kimi Räikkönen. Det er ellers en titel som Max Verstappen har siddet tungt på, men denne gang blev det altså den rutinerede finne som vandt den. Det er dog også fortjent, fordi Kimi var feltets bedste kørere i går. Ja det er noget af en påstand at komme med nu når han ikke vandt, men det var jo fordi han startede som nummer 14. Ser man på hele løbet og de tider som der blev sat, så var den finske Ferrari-kører den eneste som virkelig kunne følge de to Mercedes-racere.

Finnen sluttede godt nok "kun" som nummer seks, men det tager ikke ret meget fra hans præstation. Kimi Räikkönen lå nemlig lang tid efter Max Verstappen, hvilket der ikke er noget negativt i, fordi de færreste kørere kan overhale den unge hollænder når han folder sig ud og i visse tilfælde overtræder reglerne (men det er en helt anden historie). Det imponerende var bare, at det kun tog Kimi Räikkönen tre-fire omgange at hente de seks sekunder, som han var efter hollænderen efter Ferrari-køreren havde taget sit sidste pit stop.

Kimi Räikkönen
Copyright Ferrari Media


Ser man på de tørre facts omkring Kimi Räikkönens løb, så hentede han otte placeringer i løbet af løbet og han formåede at sætte løbets hurtigste tid. Gårsdagens resultat var i øvrigt finnens niende top seks placering i denne sæson, et antal han i øvrigt deler med de to Mercedes-kørere. Derfor kommer man ikke uden om, at finnen har gang i en rigtig god og stabil sæson. Han er måske ikke i nærheden af sejrene, men han er stabil og henter point hjem til teamet. Han er da også den bedst placerede Ferrari-kørere lige nu, men er han også den bedste Ferrari-kører generelt?

Det korte svar er nej, fordi Sebastian Vettel er sluttet foran Kimi Räikkönen i de fleste af sæsonens løb og tyskeren er som regel også den bedste under kvalifikationerne. Dog må man ikke undervurdere finnens stabilitet, fordi med ni top seks placeringer beviser han at han er utrolig stabil. Vettel har nemlig kun hentet syv top seks placeringer, men han er så også udgået af to løb og kom ikke til start i det ene, men det har også noget med en form for stabilitet at gøre. De køre med det samme materiale og der er Kimi åbenbart bedre til at få det til at holde.

Cirkus FIA

Bernie Ecclestone og Charlie Whiting
Copyright FIA Images


Ja denne overskrift er måske lige til den grove side, men den er nu på sin vis alligevel meget passende. Motorsportens øverste myndighed laver nemlig igen og igen ting, som får en til at tænke, hvad i alverden er det der sker. Det kan være nye regler som fremkalder disse tanker, men det kan så sandelig også være deres måde at håndhæve reglerne på, som får folk til at ryste på hovederne. I denne weekend oplevede vi desværre begge dele, men det er ikke rigtig noget nyt, fordi der har været masser af problemer de sidste par løb.

Den første ting var radioreglerne, som er blevet strammet. Det synes jeg personligt er rigtig fedt, fordi brugen af radioen skal formindskes. Man så også allerede de nye og strammere regler komme i brug, da Jenson Button fik hjælp til at få styr på sine bremser, som åbenbart ikke virkede. Jeg forstår dog ikke at man gav en straf lige i det tilfælde, fordi så vidt jeg ved, så må man godt få hjælp til at få styr på ting der kan sætte ens eget eller andres liv i fare og hvis ødelagte bremser ikke bringer folk i fare, så ved jeg ikke hvad der gør.

Jenson Button
Copyright McLaren Media


Et andet punkt, hvor FIA viser sig som et cirkus, er de episoder hvor de ikke håndhæver reglerne som de skal. Max Verstappen fik som bekendt ikke en straf selvom han skiftede linje flere gange i duellen med Kimi Räikkönen, selvom flere medier og eksperter har været ude at sige, at det burde de have gjort. Det bringer så undertegnet tilbage til en pointe, som jeg har nævnt før. FIAs regler er for løse og de kan fortolkes på mange måder, hvilket er en klar fejl. Reglerne skal være så stramme at de ikke kan fortolkes på andre måder, fordi så undgår man alt denne ballade og negativ omtale for Formel 1.

Det sidste "cirkus nummer" der skal have skæld ud er frygten for at sende kørerne ud i regn, fordi det begynder at tage overhånd, eller det har taget overhånd. Det er fair nok man synes det er for farligt osv, men så må man lave nogle bedre regnvejrsdæk og generelt gøre så sikkerheden er okay, mens det regner. Det dur bare ikke at man udskyder sessioner, sender safety caren ud osv. Folk bliver trætte af at se det og det kan koste Formel 1 fans verden over. Så kære FIA få nu Jeres ting på plads, og lad nu være med at dumme jer hele tiden fordi i kan jo godt. Ideen med at putte sensorer i banen virkede jo godt!

Esteban Gutierrez

Esteban Gutierrez
Copyright Haas F1


Den unge mexicaner fik en masse negativ opmærksomhed i går, fordi han ikke fik flyttet sig hurtigt nok, da han blev fanget af Lewis Hamilton og Nico Rosberg. Den fejl betød at den tyske Mercedes-kører kom meget tæt på sin britiske holdkammerat, hvilket verdensmesteren ikke var tilfreds med. Det fik Hamilton til at vise Gutierrez en bestemt finger da han endelig kom forbi, en gestus som Haas-køreren mildt sagt ikke er tilfreds med.

Det fik Esteban Gutierrez til efterfølgende at kommenterer sagen på twitter, hvor han skrev følgende kommentar.

"Lewis Hamilton min ven, man har ikke lov til at være så disrespektfuld overfor en kollega bare fordi man er verdensmester,"

Den kommentar har fået mange til at reagere på nettet, der er dem som holder med mexicaneren og der er dem som synes han bare skal holde sin mund, fordi det var hans egen skyld.

Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG


Det er naturligvis en sag som kan ses fra begge sider, fordi Esteban Gutierrez skal bare flytte sig når han bliver overhalet med en omgang, det hersker der ingen tvivl om. Derfor kan hans twitter opslag virke latterligt, fordi det var hans egen "skyld" at Hamilton blev vred på ham. Når det så er sagt, så er Formel 1-kørere og specielt Lewis Hamilton en rollemodel for unge drenge og set i det lys, så skal han bare holde den finger i ro. Samfundet har nemlig problemer nok med folk, som ikke forstår at opføre sig ordentligt og som tror de har ret til at smide "fingeren" op i tide og utide.

Det er et problem, fordi den tendens kan vi ikke slippe af med, så længe det bliver ved med at være en "del" af sporten eller en "del" af samfundet. I Danmark er det som bekendt ulovligt at give folk "fingeren", det er det vist mange steder og det burde der også være på Formel 1-banen. Derfor burde FIA give Lewis Hamilton en stor bøde for den lille hilsen, så kan ham og Esteban Gutierrez få snakket episoden igennem når de mødes ved dommerne, fordi Gutierrez skal burde også få en straf, enten tidsstraf eller strafpoint på hans superlicens.

McLaren

Fernando Alonso foran Jenson Button
Copyright McLaren Media


Det sidste emne som skal vendes er McLaren, fordi det er som om det britiske team endelig er på vej i den rigtige retning. Fremgangen har været til at spore en del i denne sæson, fordi de har hentet mange flere point i løbet af denne sæson, end de gjorde i sidste sæson. Det er dog først nu, at undertegnet virkelig begynder at kunne se hvor stor fremgangen har er. Ja man har kunne se det på pointene, men der har man jo tænkt at der kan være andre faktorer som spiller ind. Der kan være andre som er udgået osv. hvilket da også har været tilfældet i nogle af løbene.

Sådan var det dog ikke denne gang, fordi her var de virkelig stabile. Fernando Alonso sluttede som nummer syv i samtlige sessioner og det gør man ikke medmindre, det er det potentiale bilen og køreren havde på den pågældende bane. Fernando Alonso kunne med lidt held have fået et bedre resultat og han kunne også have fået et dårligere resultat, hvis han havde været uheldig. Sådan gik det dog ikke han fik den samme placering igen og igen, hvilket klart er et signal om, at den placering var så fortjent som nogen placering kunne være.

Jenson Button og Fernando Alonso
Copyright McLaren


Man kan jo bare se på Jenson Button, briten sluttede nemlig som nummer otte i rigtig mange af sessionerne, ikke alle men mange af dem. Han var så uheldig, så han røg langt ned i starten, hvilket endte med at ødelægge hans løb. Var det ikke sket, skulle det ikke undre undertegnet at han også var blevet nummer otte i løbet, fordi det var det som bilen åbenbart havde potentiale til i den weekend. Det lyder måske ikke godt, at McLarens potentiale "kun" var til en syvendeplads nu når de vil vinde, men det betyder at nu kan de fokusere på at tage det næste skridt.

Det skridt er dog rigtig stort, fordi de skal op og fange Mercedes, Ferrari og Red Bull, tre teams som ligger langt foran de andre. Det er ikke nemt og det er nok usandsynligt at det kommer til at ske i år. Det bliver dog interessant at følge McLaren resten af sæsonen, fordi lige nu ligger de vel omkring samme niveau som Force India, Williams og Toro Rosso og det skulle ikke undre undertegnet, hvis McLaren måske har erobret pladsen som det fjerde bedste team når sæsonen slutter. Måske ikke i stillingen fordi der er de langt efter, men med hensyn til den generelle holdning og resultater i den sidste halvdel af sæsonen.

Og med disse ord er denne dagen derpå klumme slut.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ungarns GP: Hot or not Bernies svigermor kidnappet »