Kimi Raikkonen har fået en ganske god start på sæsonen. Hvis man ser bort fra det Australske Grand Prix, hvor han måtte udgå, er finnen sluttet i top 4 i de tre andre løb. Senest blev det til en flot andenplads i Bahrain.
Mika Hakkinen på Mercedes-standen
Copyright Michael Ewert
På trods af de gode resultater, så er finnens landsmand og tidligere dobbelte verdensmester, Mika Hakkinen, ikke sikker på, om Ferrari skal beholde Raikkonen.
”På det her tidspunkt i sæsonen er det svært, at vide om det ville være en god eller dårlig beslutning for Ferrari at beholde Raikkonen. Vi ved, at han har hurtigheden og talentet, og det han leverede i Bahrain burde han levere hver gang”, udtaler Hakkinen.
Kimi Raikkonen
Copyright Ferrari Media
En af de kørere, der har været rygtet til Ferrari, hvis man ikke vælger at forlænge med Raikkonen, er Williams køreren Valtteri Bottas. Med hensyn til Bottas har Hakkinen mange positive ting at sige:
”Det var godt at se, hvordan Valtteri ved hjælp af hans egen kørestil vandt duellen med Sebastian Vettel i Bahrain. Det er lige præcis den slags nerver, som der kræves, hvis man skal kæmpe med om verdensmesterskabet”, siger Hakkinen.
Valtteri Bottas
Copyright Williams F1 Team
Mika Hakkinen har ret i, at det bliver en svær beslutning for Ferrari, om man skal beholde Raikkonen en sæson mere eller ej. Dog må man sige, at hvis Raikkonen fortsætter med at levere top fire resultater til hvert løb, så er det svært at se, hvorfor Raikkonen ikke skal have en ny kontrakt.