Max tænker ikke på forfremmelse

I en alder af bare 17 år har Max Verstappen fået en god debut i Formel 1. Spekulationer sender ham til Red Bull inden for den nærmeste fremtid. Max selv er dog helt kølig og fokuserer på at køre.

Kinas GP 2015 . Copyright Getty Images/Toro Rosso

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 25/4 2015 klokken 23:04

Unge Max Verstappen har fået en god start på sin debut sæson i Formel 1. Det har sat en del spekulationer i gang, om at han måske skal forfremmes til Red Bull kører inden for den nærmeste fremtid. Måske allerede i 2016.

Max Verstappen
Copyright Getty Images/Toro Rosso


Den unge hollænder tager det dog med ro.

”Lige nu fokuserer jeg på at gøre det bedste, jeg kan med det, jeg har lige nu. Hvad der så kommer ud af det, tager jeg til den tid. Jeg er ikke her for at drømme om fremtiden. Mit job er at gøre det bedste, jeg kan lige nu, og det gør jeg,” siger Verstappen.

Max Verstappen
Copyright Getty Images/Toro Rosso


Mange var skeptiske over for Verstappen inden denne sæson, fordi han jo bare er 17 år gammel. Men den holdning har ændret sig, mener han. I hvert fald hos de andre kørere i feltet.

”Jeg føler klart, de fået mere respekt for mig. De giver mig hånden og stopper og taler med mig, når jeg har haft et godt løb. Det viser mig, at jeg er på rette spor. Jeg tror, det er gået op for de fleste af dem, at alder ikke betyder noget. Det eneste, der tæller, er dine evner på banen,” udtaler Verstappen.

Japans GP 2014
Copyright Pirelli


Om det bliver i den nærmeste fremtid, eller om vi skal vente nogle år, inden vi får Max Verstappen at se i en Red Bull racer, må tiden vise. Men bibeholder han sin professionelle tilgang til det hele, skal han nok få chancen en dag.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Marko: Vi savner ikke Vettel Underskud til Williams »