Marko: Vi savner ikke Vettel

Sebastian Vettel er smuttet til Ferrari, men man savner ham ikke meget hos Red Bull. Man har jo Ricciardo.

Dr. Helmut Marko og Christian Horner . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 25/4 2015 klokken 22:04

Sebastian Vettel er smuttet til Ferrari, hvor han har fået en rigtig god start på sæsonen. Hans gamle team Red Bull har fået en katastrofal start på sæsonen, men alligevel savner man ikke den tidligere firedobbelte verdensmester.

Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Photofiles


Red Bulls Helmut Marko udtaler nemlig, at han mener, Daniel Ricciardo har de samme egenskaber som Vettel havde.

”Vores samarbejde med Vettel var et, vi havde bygget op over flere år. Men det betyder ikke, at vi skal starte fra bunden af nu, hvor han er væk. Vi har Ricciardo, som sidste år beviste, at han kan de samme ting som Vettel med hensyn til fart på banen og udviklingen af bilen."

Billeder fra Kina fredag
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Daniel Ricciardo selv har heller ikke så meget imod, at Vettel er væk og er blevet udskiftet med Daniil Kvyat.

”Sebastian havde mere erfaring, men Daniil har hurtigt lært og forstået de tekniske aspekter. Jeg tror bare, han har brug for én god weekend, så han kan begynde at vise sit sande potentiale. Vi arbejder sammen, så vi kan hjælpe teamet med at løse de problemer, vi har,” Udtaler Ricciardo.

Billeder fra søndag australien 2014
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Ricciardo var den eneste ikke-Mercedes kører, der snuppede en sejr i sidste sæson, så Marko kan have ret i sin betragtning om, at han med tiden bliver lige så god som Vettel var for teamet. Med hensyn til Red Bulls dårlige sæsonstart, så tyder mere og mere på, at fejlen ligger hos Renault og ikke hos Kvyat, Ricciardo og resten af Red Bull teamet.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Jacques: Forkert af Alonso Max tænker ikke på forfremmelse »