Hamilton hos Mercedes til 2018

Lewis Hamilton og Mercedes har ikke meldt noget officielt ud omkring kontraktsituationen imellem de to parter. Alligevel lover Niki Lauda, at Lewis selvfølgelig kører en Mercedes til næste år. Og årene efter.

Bahrains GP 2015 . Copyright Daimler Benz

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 25/4 2015 klokken 10:04

Niki Lauda udtalte tidligere på ugen:

”Lewis vil køre for Mercedes næste år, det kan jeg garantere.”

”Og to år mere oveni det.”

Lewis Hamilton får råd til flere store guldkæder med sin nye kontrakt
Copyright Mercedes AMG


En tysk TV-station spurgte i Bahrain om rygterne omkring et Lewis-skifte til Ferrari.

”Ikke på noget tidspunkt foreløbig,” sagde Hamilton selv ved den lejlighed.

Ordene bakkes op af Ferraris nye teamchef, Maurizio Arrivabene:

”Har Lewis Hamilton ringet til jer? For han har ikke kontaktet mig.”

I næste uges spanske Grand Prix forventes det, at Mercedes og Lewis annoncerer en kontraktforlængelse.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Newey helt ude af Red Bull i 2016 Force India vil have frit dækvalg »