Hold øje med: Pit-stops

Det er det taktiske moment, som kan afgøre vinderen af løbet. Det kræver præcision helt ned til hundrededele af sekunder. I denne udgave er pit-stops i fokus.

Pit stop . Copyright Pirelli

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 17/4 2015 klokken 12:04

Det tager omtrent 19-22 sekunder, fra en bil kører ind i pit-lane, til den er ude på banen igen. I løbet af dette tidsinterval er der blevet skiftet fire dæk, måske justeret på en frontvinge og andre små finesser.

Selve pit-stoppet, fra raceren stopper i sin boks, indtil lollipop-manden giver tegn til at forlade pitten, går der omtrent 2-3 sekunder.
Pt. indehaves verdensrekorden for hurtigste pit-stop af Ferrari. Den lyder på utrolige 1,95 sekunder og blev sat under det Japanske GP i 2013.
Red Bull var ellers indtil da indehaver af rekorden på 2,05 sekunder, en tid der i øvrigt blev sat i det tyske Grand Prix i 2012, men den tid kappede Ferrari altså en hel del af.

Som skrevet tidligere er pit-stops af enorm betydning for løbets udfald. Antallet af pit-stops, kombineret med kørerens evne til at passe på sine dæk, kan sikre køreren vitale pladser eller koste vigtige point i kampen om VM, naturligvis afhængig af teams.

Én kører er i 2-3 sekunder dybt afhængig af, at 16 mand udfører netop deres opgave til U.G, ellers kan løbet meget vel være spoleret.
Så selvom det virker banalt, og de forskellige crews i langt de fleste tilfælde klarer opgaven, er det ikke uden høj intensitet og adrenalin.
Tænk på det crew, der har skullet sørge for Lewis Hamiltons sidste pit-stop i de løb, hvor han var ved at sikre sig verdensmesterskabet. Det kræver sin koordination. Vi har set mange tilfælde, hvor et dæk ikke er blevet monteret korrekt, og køreren derfor har måtte forlade løbet.

Bahrains banelayout plejer ikke at være godt for dækkene. Vi husker Sebastian Vettels fantomomgange i Kina i 2013, der nær havde efterladt ham på fælgene.
Så i denne weekend bedes I holde øje med udførelsen - det kan være afgørende!

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« McLaren-Honda skruer op i Bahrain Bahrains GP: 1. frie træning. Räikkönen hurtigst »