Lad det være sagt med det samme, så ved vi ikke hvad S-duct er for en gizmo, men mon ikke Nicolas Kiesa vil gå i dybden med den i optaktsprogrammet på søndag, eller ved det tilsvarende optaktsprogram forud for Bahrain på TV3 Plus.
McLaren kommer dog også med en ny næse, bund og sidepods til MP4-30, og Honda skulle have fundet 25 ekstra hestekræfter i motoren. Det er bare ikke nok, og vi skal ikke forvente de store fremskridt på de næste to Tilke-baner.
En McLaren-medarbejder citeres af tyske ’Auto Motor und Sport’ for at sige:
”Vi er stadig over 100 heste bagefter.”
Felipe Nasr foran Fernando Alonso
Copyright Sauber Motorsport
Fernando Alonso forventer ikke den store fremgang i Kina.
”Jeg tror ikke vores pakke vil passe så godt her som den gjorde det i Malaysia.”
Og spanieren bakkes op af teamchef Eric Boullier:
”Vi er godt klar over, at de næste to løb formodentlig ikke vil vise den samme fremgang, som vi var vidne til i Sepang.”