• Forside

En våd dag på Jerez: De la Rosa hurtigst

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 14/1 2006 klokken 23:01

Paraplyerne var ikke fremme trods en våd testbane under ugens sidste testkørsler i Jerez. På en kunstvandet bane var der dømt klar hjemmebanefordel til McLarens Pedro de la Rosa.


Ugens sidste testdag blev afviklet på en våd bane, der til ære for Michelins dækfolk var vandet til lejligheden, så teamet kunne teste deres regnvejrsdæk.


Trods kunstvandingen kom der alligevel hjælp fra oven, og under disse omstændigheder var Pedro de la Rosa hurtigste mand i sin V-10 bestykkede McLaren racer.


Spanieren fuldførte 101 omgange og sluttede næsten 1 sekund hurtigere end Rubens Barrichello i BAR-Honda.


Brasilianeren, der fik sin debut i denne uge for sit nye Honda team, kørte for første gang på 4 stk. Michelindæk regnvejrsdæk, hvilket var nyt for køreren, der siden 2000 har haft Bridgestone under sig.


Barrichello forårsagede dagens eneste røde flag, da hans bil stoppede ude på banen. Christian Klien i Red Bull RB2 var langsomste mand, og havde dagens eneste tur i sandkassen.


Der er nye testkørsler i Jerez på tirsdag.


Dagens uofficielle tider:


1. De la Rosa, McLaren, 1:28.451, 101 omgange


2. Barrichello, BAR-Honda, 1:29.617, 95 omgange


3. Klien, Red Bull, 1:29.842, 83 omgange

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.