Vi kunne hurtigt dreje denne nyhed over i en silly season-historie, der handler om Lewis’ manglende kontraktforlængelse og Nico Rosbergs invitation til Sebastian Vettel om at besøge Mercedes i Malaysia.
Men så galt går det ikke.
Lewis Hamilton har dog rigtig nok været forbi Ferrari, og det handlede da også et sæde, men ikke i en fremtidig Ferrari F1-racer. Derimod har den engelske kører været forbi Maranello for at sikre sig en af de eksklusive LaFerrari’er.
I weekenden kører han Mercedes, men når han hygger, så kan det nu foregå i en Ferrari.
Copyright Daimler Benz
Toto Wolff udtalte til ’Sport Bild’:
”Korrekt, Lewis har haft kontakt med Ferrari. Han har netop købt en LaFerrari.”
”Vi har ingen problemer med dette.”
Nuværende Ferrari-kører Sebastian Vettel købte også en Ferrari, imens han var Red Bull-kører. Det blev dog holdt hemmeligt, men hverken Renault eller Infiniti har en bil, der tilnærmelsesvis kan måle sig med en Ferrari i prestige og præstationer.