Barcelona test 4 - Lotus på ny hurtigst

Fire testdage og en Lotus hurtigst de tre af dagene. Mercedes-motoren har helt klart hjulpet Lotus, og den eneste dag, de ikke toppede, havde de debutanten Jolyon Palmer i bilen. McLaren havde endnu en skuffende dag.

Romain Grosjean . Copyright Lotus F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 22/2 2015 klokken 19:02

Fernando Alonso måtte en tur forbi hospitalet efter et uheld, men spanieren skulle heldigvis være sluppet uskadt. Det er det mest positive, McLaren kan sige om i dag, og generelt hele denne uges test.

Nico Rosberg trykkede også lidt på speederen i dag, og tyskeren kørte andenbedste tid.

Carlos Sainz. Copyright Getty Images/Toro Rosso

Fernando Alonso. Copyright McLaren

Daniil Kvyat havde en god dag hos Red Bull, og der var testdebut for Nico Hülkenberg, der kørte lidt omgange for at lære de nye Pirelli-dæk bedre at kende.

Tiderne fra dagens test er leveret af Mercedes og er som altid uofficielle.

Plads Kører Team Tid Antal omg.
1 Romain Grosjean Lotus 1:24.067 111
2 Nico Rosberg MERCEDES 1:24.321 131
3 Daniil Kvyat Red Bull 1:24.941 104
4 Felipe Nasr Sauber 1:24.956 73
5 Valtteri Bottas Williams 1:25.345 124
6 Carlos Sainz Toro Rosso 1:25.604 88
7 Sebastian Vettel Ferrari 1:26.312 76
8 Nico Hülkenberg Force India 1:26.591 36
9 Fernando Alonso McLaren 1:27.956 20
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alonso på hospitalet Alonso fortsat indlagt »