Alonso på hospitalet

Samarbejdet mellem McLaren og Honda har ikke fået en god start. Diverse problemer med den nye Honda-motor har forsinket testarbejdet, og i dag har Fernando Alonso crashet sin McLaren med så stor kraft, at han er røget på hospitalet.

Fernando Alonso . Copyright Pirelli

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 22/2 2015 klokken 14:02

Uheldet, der skete på spanierens 21. omgang, skete i banens tredje sving, hvor han ramte muren på indersiden af banen. Fernando blev fløjet med helikopter til hospitalet for at være under opsyn. Autosport melder, at den spanske kører var ved bevidsthed og talende.

Endnu en ødelagt uge for McLaren-Honda, men positivt, at uheldet skete på omgang 21, da det jo må betyde, at motoren holdt minimum 21 omgange.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Barcelona test dag 3 - Maldonado hurtigst Barcelona test 4 - Lotus på ny hurtigst »