Caterham nedbrud

Mens Marussia ser ud til at komme tilbage til Formel 1, når 2015 sæsonen starter til marts i Australien, meldes det ud, at det er slut for Caterham.

Will Stevens . Copyright Caterham F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 5/2 2015 klokken 15:02

Caterham havde succes med at komme tilbage til Formel 1 til årets sidste løb i 2014, der blev afviklet i Abu Dhabi, efter at både de og Marussia havde misset løbene i USA og Brasilien.

Nu ser det dog ud til at være slut for det lille hold.

Kun 4 dage før åbningsløbet i Melbourne d. 15. marts, vil resterne af Caterham blive solgt på en auktion, oplyser Administrator Smith & Williamson.

Blandt resterne er holdets 2014 racere, som menes at kunne tiltrække en del opmærksomhed fra de holdejere, der har søgt om at komme til start i 2016.

Selvom mange fans har brokket sig over de små hold, som mange nævner som kørende chikaner, vil Caterham trods alt blive savnet.

BMF1 var så heldige at få en god snak med flere af teamets mekanikere i Abu Dhabi, hvor de fortalte, at de alle havde tre jobs nu, som følge af deres økonomiske udfordringer.

BMF1 får en snak med en Caterham mekaniker

De var alle, det der har været med til at gøre Formel 1 til det det er i dag, så det er super ærgerligt, at de ikke har formået at finde de nødvendige penge til at fortsætte.

Hvis det endelig lykkes for Marussia at komme til start, vil de være det eneste tilbageværende hold fra sidst, der kom nye hold ind i Formel 1, hvilket ikke er godt for sporten.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Spil for galleriet? Ikke fra os! Marussia stemt ude »