Hamiltons modsvar til Toto Wolff

I sidste uge sagde Toto Wolff, at Fernando Alonso og Valtteri Bottas kunne overtage Lewis Hamiltons sæde, hvis Hamilton og Mercedes ikke når til enighed om den nye kontrakt. Nu svarer Hamilton tilbage.

Lewis Hamilton . Copyright Daimler-Benz

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 2/2 2015 klokken 20:02

I sidste uge skrev vi her på siden, at Toto Wolff i forbindelse med kontraktforhandlingerne med Lewis Hamilton var ude at sige i medierne, at Fernando Alonso og Valtteri Bottas kunne være mulige arvtagere til Hamiltons sæde, hvis kontrakten ikke bliver forlænget.

Lewis Hamilton og Toto Wolff. Copyright Daimler Benz

Den udtalelse er Hamilton nu ude og skyde ned. Verdensmesteren mener nemlig, at det er meget urealistisk, at Mercedes har mulighed for at skrive kontrakt med Alonso til næste sæson, selv hvis Hamilton ikke skulle få sin kontrakt forlænget.

”Ron (Dennis, red.) er en smart mand. Han ville aldrig skrive kontrakt med Alonso for én sæson, og det vil Honda heller ikke.”

Ron Dennis. Copyright McLaren Media

På punkt har Lewis Hamilton ret, da Fernando Alonso har skrevet kontrakt med McLaren for de næste to sæsoner. Dog er kontrakter i Formel 1 jo ikke nødvendigvis noget, der bliver overholdt. Sidst Alonso kørte for McLaren, i øvrigt sammen med Hamilton, havde han også en 2-årig kontrakt, men den blev brudt efter bare et år, grundet uenigheder mellem Fernando Alonso og Ron Dennis.

Ron Dennis og Fernando Alonso før de blev uvenner i 2007

Så når alt kommer til alt, så kunne Lewis Hamiltons seneste kommentarer virke som et modsvar til Toto Wolffs udtalelser i sidste uge.

Lewis Hamilton udtaler i øvrigt også, at han godt ved, hvad hans pris er, og hvad han er værd, men han siger samtidig, at Toto Wolff er en god forretningsmand som er god til at forhandle. Der imod er Hamilton selv nybegynder på området, da han tidligere har haft managementselskabet XIX Entertainment til at forhandle for sig. Det samarbejde er imidlertid nu blevet opsagt, så nu står Lewis Hamilton selv for forhandlingerne sammen med sin advokat.

Lewis Hamilton er ny verdensmester. Copyright Mercedes AMG

Alt dette kan tolkes på mange måder. Men alt i alt tyder det på, at de to duellanter er ved at kridte banen op for hinanden i håb om at få modparten til at give efter. Eller hvad mener I?

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Jerez test dag 2 - Vettel på ny hurtigst Williams: Ny bil, strategi og dæk »