• Forside

Renault og Kimi Räikkönen en realitet?

Der har længe været rygter fremme om, at Renault og Mclaren vil bytte kørere efter denne sæson. Disse rygter har efter weekendens Grand Prix på Magny-Cours nu fået endnu mere tryk på.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/7 2006 klokken 09:07


Ifølge en række kilder tæt på Flavio Briatore, er det kun et spørgsmål om tid, inden Renault kan offentliggøre en længere aftale med Kimi Räikkönen.

Tidligere på sæsonen, havde de fleste ellers den holdning, at det var et sæde hos Ferrari der var på vej til Kimi Räikkönen, hvis kontrakt med Mclaren udløber efter denne sæson, en kontrakt som Ron Dennis umiddelbart ikke har haft alt for travlt med at forlænge.

For Kimi Räikkönen har sæsonen for McLaren også budt på en del skuffelser og frustrationer, efter han flere gang har måtte udgå af løb som følge af defekter. Flere af de løb som så ikke har budt på nedbrud, har bilen ikke kunne følge med Renault og Ferrari.

Renault har over de sidste par år, vist alt det, som Kimi Räikkönen har søgt, stabilitet og hurtighed, hvilket kun gør et skifte til Renault endnu mere sandsynligt.

Hos Ferrari, er der ikke meget der tyder på, at Michael Schumacher stopper efter denne sæson, hvilket nok er et krav, for at Kimi Räikkönen skulle skifte til det italienske hold.

20 minutter, er den tid, der angiveligt er afgørende for, at dette rygte skulle blive til mere end det. Det er den tid, som Kimi Räikkönens manager brugte i McLarens mobilhome i fredags, i forbindelse med det Franske Grand Prix.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER