Der var ikke megen glæde at spore, da Pirelli offentliggjorde de to dækcompounds til Brasiliens Grand Prix. Pirelli ville tage Hard og Medium-dækkene med men blev beskyldt for at risikere kørernes liv og lemmer. Samtidig blev der lagt ny asfalt på Interlagos-banen, som skulle give mere grip.
Lewis Hamilton. Copyright Daimler Benz
Fernando Alonso undrede sig:
”Hvis man ser på valgene for de næste løb, så er de lidt mærkelige. At bruge Medium og Hard i Brasilien er meget overraskende.”
Felipe Massa. Copyright Pirelli
Felipe Massa gjorde det dog nærmest til sin personlige agenda at få Pirelli til at ændre dækvalget.
“Det er farligt, meget farligt. Først og fremmest har Interlagos aldrig været en bane, hvor man brugte Medium eller Hard. Det er en bane, hvor man ligefrem kan bruge Supersoft og Soft, men mere konservativt Soft og Medium.”
Pastor Maldonado. Copyright Lotus F1
”Jeg har ingen ide om, hvorfor de valgte Medium og Hard, det er komplet uacceptabelt.”
“Jeg talte tilmed med en fyr fra Pirelli, og han sagde, at jeg havde ret.”
Jenson Button. Copyright McLaren Media
Ovenpå Jules Bianchis uheld i Japan tog man ingen chancer hos Pirelli. Godt nok ville man ikke give Felipe Massa æren for, at man valgte det konservative dækvalg, begrundelsen var nærmere, at man lyttede til de forskellige personer i Formel 1.
Helt klart en sejr for den lille brasilianer med det store hjerte. Han havde fået Pirelli til at skifte dækkene ud, men havde Felipinho egentlig ret? Nej, hvis du spørger mig.
Vettel havde tre pitstop i løbet. Ingen af gangene skiftede han til soft.Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Nyasfalteringen af banen havde ikke gjort det muligt at bruge Supersoft. For en gangs skyld var der ikke regn under selve trænings- eller løbsafviklingen, men søndagens løb viste med tydelighed, at Pirelli havde truffet det rigtige valg.
I selve løbet gik de Soft-startende kørere i pit indenfor ganske få omgange og skiftede deres ødelagte Soft-dæk ud med Medium, og ikke én kører skiftede tilbage til Soft. Størstedelen af kørerne havde tre dækskift i løbet, for dækkene kunne ikke holde til de brasilianske temperaturer.
Felipe Massa endte på podiet på hjemmebanen, men skiftede aldrig tilbage til Soft. Det fra samme kører, som mente Supersoft kunne være brugt. Copyright Williams F1
Betingelserne var ens for alle kørere, så på den måde havde ingen kørere en speciel fordel, men med tanke på, at Felipe Massa udlagde dækvalget som farligt, fordi dækkene ikke kunne få ordentligt grip, så tænker jeg på, hvor farlige Supersoft ville have været, når Softdækkene kun kunne holde 6-8 omgange, før de var færdige.
Så måske havde Pirelli alligevel truffet det rigtige valg, da de offentliggjorde Hard og Medium-dækkene til Brasilien.