Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 9/11 2014 klokken 18:11
Rosberg forsvarede sin førsteplads, mens Kevin Magnussen fra start lagde pres og fik kørt sig forbi Vettel med Alonso på nakken. Starten i sig selv forløb ganske udramatisk til trods for de snævre kurver. Både Ricciardo og Vettel var efter et par omgange helt oppe hos Alonso, mens Kevin formåede at slå et mindre hul til spanieren.
Allerede efter seks omgange dykkede Massa i pit, hvilket gav indikationer på et højt dækslid på det bløde dæk, som var generelt hos de førende teams, da disse pittede indenfor de første 10 omgange.
Massa blev efterfølgende straffet med fem sekunders stop/go grundet fartoverskridelse i pitten.
Da de nye dæk først var kommet på var der allerede hård kamp blandt de to Mercedes racere, mens også Williams gjorde væsen af sig. Rosberg kørte sig senere op på førstepladsen efter en overhaling af Hülkenberg. Hamilton forsøgte at hænge på, men brugte tid bag Hülkenberg og havde tilmed også temperaturproblemer med sine dæk, mens Rosberg rapporterede om overstyring. Dæksliddet tiltog efterhånden som løbet skred frem og der var flere rapporteringer om overophedede dæk.
Efterhånden som løbet skred frem byggede Rosberg og Hamilton deres forspring til de to Williams racere, hvor Massa dog måtte tage sin straf og overlade sin tredjeplads til Bottas. Men Bottas havde massive problemer, hvilket måske skyldtes selen. Problemerne forærede derved Kevin Magnussen en placering. En replay viste Hamilton i en af de vildere powerslides, som i den grad kostede briten betragteligt.
Heller ikke Ferrari havde verdens bedste dag i pitten, da manden med dunkraften formåede at sætte Raikkonen på jorden, inden at højre forhjul var sat fast. Red Bull havde heller ikke solskin med på vejen, da Ricciardo måtte trække sig med et ødelagt venstre forhjulsophæng.
Hamilton havde efterhånden spist halvdelen af sit forspring til Rosberg. Det var på daværende tidspunkt nede på tre sekunder. Længere bagud kæmpede Raikkonen for at køre sig op i feltet og fik positive meldinger om en to-stop strategi, hvis han kunne kontrollere sit dækslid.
Et par omgange efter demonstrerede Alonso endnu engang sine køreegenskaber overfor Magnussen, da han henviste ham til plads syv. Kevin pittede nogle omgange senere.
De to Mercedes racere pittede begge endnu engang og Hamilton, hvis crew leverede et super stop på 2,5 sekunder, kunne intensivere jagten på tyskeren. Samtidig stod Massa for dagens underholdning, da han tog fejl af sit eget og McLarens pit-crew og gentog Hamiltons stunt, da han besøgte McLarens pit-crew, efter han havde skiftet til Mercedes.
Hamilton jagtede Rosberg omgang efter omgang, og med 10 omgange tilbage var Kevin Magnussen oppe som nummer ni, men havde omtrent 10 sekunder op til Alonso, mens Button og Raikkonen kæmpede bravt, mens Vettel lukrerede på de to og kom forbi Raikkonen i samme åndedrag.
Ikke længe efter kæmpede Alonso med Raikkonen, mens Magnussen forsvarede sig mod Hülkenberg, der dog senere gik forbi og henviste Kevin til plads ni. Hamilton kæmpede stadig hårdnakket for førstepladsen, mens Grosjean måtte slukke sin Lotus.
Rosberg forsvarede sin førsteplads og kørte sejren i hus, mens Massa modtog folkets hyldest for sin tredjeplads. Et andet opløftende element var en fjerdeplads til Button, hvilket betyder en fin portion point for McLaren. Det tegner godt til sæsonens sidste GP i Abu Dhabi.