Mercedes tog konstruktørtitlen

Da Lewis Hamilton tog sejren i Rusland på den nye bane i Sochi, cementerede han samtidig Mercedes’ konstruktørtitel, og Nico Rosbergs andenplads var holdets niende 1-2 i år.

Lewis' side fejrer Konstruktørernes VM . Copyright Mercedes AMG

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 14/10 2014 klokken 10:10

Mercedes tog i søndags deres første konstruktørmesterskab som selvstændig konstruktør, og det kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt. Ledelsen hos Daimler, der betaler gildet, krævede resultater efter tre år med kun en sejr.

Toto Wolff, Paddy Lowe og Niki Lauda
Copyright Mercedes AMG


Sidste år vendte udviklingen med flere sejre, men i år har holdet overtaget Red Bull Racings plads som det førende og dominerende hold. Nu hvor konstruktørertitlen er sikret er der stadig kampen om kørermesterskabet tilbage.

Favoritterne er stadig Lewis Hamilton, der fører med 17 point over Nico Rosberg, men Daniel Ricciardo har stadig en minimal chance for titlen. Det kræver dog, at Nico Rosberg og Lewis Hamilton kører hinanden af resten af sæsonen.

Lewis Hamilton vinder i Sochi, og sikrer Mercedes deres første konstuktørmesterskab.
Copyright Daimler Benz


Til den hurtige læser der undrer sig over, at Mercedes som fabrikshold ikke har vundet konstruktørernes VM før på trods af kørermesterskaber til Juan Manuel Fangio i 1954 og 1955, så skyldes det, at konstruktørernes VM først blev etableret flere år senere.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Marussia skyld i Bianchis ulykke Button bekymret på Magnussens vegne »