Marussia skyld i Bianchis ulykke

Det er meget alvorligt, hvis det viser sig, at de oplysninger som tyske Sport Bild skulle være i besiddelse af, er rigtige. Her beder Marussia Jules Bianchi om at køre hurtigere og ikke overholde reglerne for det gule flag. Er det rigtigt, så har Marussia et forklaringsproblem.

Forza Jules . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 14/10 2014 klokken 09:10

Racing for Jules
Copyright Marussia F1


Jules Bianchis uheld i Japan var på mange måder uforståeligt. Sort uheld forårsaget af regnen. Det burde ikke være muligt at spinne af der, hvis de dobbelte gule flag blev respekteret, men alligevel skete det.

FIA kom i weekenden med en forklaring, og her nævner de at Jules Bianchi rammer bjærgningskøretøjet med over 200 km/t. Der er tydeligt blevet kørt for stærkt, og selv om FIA siger, at det var en udskridning, der blev forsøgt reddet, der gjorde at bilen kom direkte og lige på køretøjet.

Kørerne samles for at markere opbakningen til Jules Bianchi
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Udgangspunktet har været, at det er Jules’ egen skyld, men nu melder ’Sport Bild’, at de har beviser for en radiomelding kort forinden fra Marussia om, at han ikke skal sænke farten på trods af de dobbelte gule flag i et forsøg på at lægge afstand til Caterhams Marcus Ericsson.

Marcus Ericsson havde kort forinden været i pit for at få regnvejrsdæk på, og på en våd bane ville han hurtigt indhente Bianchi på brugte intermediates.

Ferrari og Marussia
Copyright Marussia F1


Radiomeldingen har man ikke hørt om før, og den nævnes ikke af FIA og blev heller ikke nævnt under den pressekonference, som teamcheferne har om fredagen ved et grand prix.

Selv om det upåagtet er Jules Bianchis eget ansvar at sætte farten ned under gult flag, så vil der helt sikkert ikke blive set mildt på Marussia, hvis de har motiveret ham til at køre stærkere og bryde reglerne.

Man kunne sagtens forestille sig, at såfremt Jules Bianchi ikke overlever uheldet, og rygterne vil at hans tilstand blev forværret sidste weekend, så kan Marussia anklages for uagtsomt manddrab.

Tiderne viser også, at Jules Bianchi kørte hurtigere på omgangen før uheldet end to omgange før på trods af, at betingelserne på grund af regnen var blevet forværret.

Kørerne danner en cirkel
Copyright Pirelli


Noget som underbygger påstanden om radiomeldingen, og som helt sikkert er noget FIA bliver nødt til at undersøge nærmere.

Bil Magasinet Formel 1 venter med spænding på mere information.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ruslands GP: Løbet LIVE. Hamilton vandt Mercedes tog konstruktørtitlen »