Mercedes parløb. Copyright Daimler Benz
Sebastian Vettel havde det hårdt, da han sluttede løbet i Singapore. Det mest fysiske af alle løb på kalenderen, og ifølge mange også for langt, da det ofte falder for to timers tidsgrænsen. Red Bull fik næsten det optimale ud af weekenden.
Desværre for Sebastian Vettel, der ellers overtog føringen i Singapore efter et sent pitstop til Lewis Hamilton, så var der ikke noget at gøre overfor overfor den hurtige Mercedes racer. Vettel blev søndag nat spurgt af reportere fra ’SID’, hvordan det havde været at blive overhalet af Lewis Hamilton.
”Forestil dig, at du kører en Fiat Panda og bag dig er en Porsche 911.”
Romain Grosjean var frustreret efter lørdagens kvalifikation. Copyright Lotus F1
Romain Grosjean fra Lotus kom også af med nogle aggressioner, da nye problemer med Renault-motoren satte en stopper for hans fremmarch i kvalifikationen.
”Jeg kan ikke tro det. Forbandede motor. Forbandede motor.”
”Vi kører røven ud af bukserne for dette?”
Franskmanden oplevede et problem med motoren, præcis som han også havde gjort det under træningen.
”Jeg er ligeglad, jeg er ligeglad. Det er for meget.”