Monacos GP: 1. frie træning. Hamilton hurtigst

I Monaco afvikles de første frie træninger om torsdagen, da der er markedsdag om fredagen, og den har man aldrig villet rykke. Træningen her er altid intens, da alle ved, at kvalifikationen er altafgørende.

Starten på WSR-løbet . Copyright Renault Sport

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 22/5 2014 klokken 11:05

Her til formiddag kom de første Formel 1 biler på gaden i Monaco i år. Sauberkøreren Esteban Gutiérrez var den første, der lagde fra land, da banen åbnede klokken 10, tæt forfulgt af det øvrige felt med Kevin ude som nummer to, lige i hælene på Sauberen.

Som altid var første tur på banen kun en installationsomgang, hvilket betød, at der hurtigt var ro i garageområdet igen.

McLaren tager endnu et Grand Prix uden en rigtig hovedsponsor, men med endnu en One Off bemaling på racerne. Denne gang er det Johnny Walker, der pryder bilen.

Kevin i McLaren i Monaco med Johnny Walker bemaling

Det er ikke kun McLaren, der stiller med specielle tiltag. Ericsson stiller til start med en speciel Ronnie Petterson hjelmbemaling.

Ericsson hylder Ronnie Petterson med speciel hjelmbemaling

I Monaco varer stilheden dog ikke så længe, som vi normalt ser det på andre baner. Det betød, at de mange tilskuere der havde fundet vej til Monaco fik underholdning for pengene.

Allerede efter den første halve times træning var der flere kørere, der var noteret for mere end 10 omgange, herunder Kevin Magnussen med 11 omgange, Ericsson med 13 og hurtigste mand på dette tidspunkt, Daniel Ricciardo med 12.

Marussia fik relativt tidligt problemer med Max Chiltons racer, som han måtte efterlade ude på banen, hvilket betød, at han kun fik 7 omgange under vesten i den første træning.

Rosberg ville dog ikke lade Ricciardo nyde solen i front for længe. Efter 35 minutter satte tyskeren en ny bedste tid, der var et helt sekund hurtigere end australierens. Så endnu engang ser det ud til at blive en Mercedes weekend.
Og gennem hele sessionen ser det mere og mere ud til at blive endnu en weekend, som Mercedes GP vil dominere totalt.

Mens Ricciardo endnu engang er med fremme, der hvor det er rigtigt sjovt, lader det til, at Vettel igen har problemer med at få sin Red Bull til at fungere.
Halvvejs inde i træningen ligger Ricciardo oppe som nummer 4, mens Vettel er nede som nummer 19.

En, der dog ser ud til at have det godt på den snævre bane, er Kevin Magnussen i McLaren raceren. Efter 50 minutter er han rykket op som nummer 4 lige i hælene på Fernando Alonso, der også ser ud til at have en velfungerende Ferrari i denne weekend.
Button var på det tidspunkt nede som nummer 7, mens Räikkönen var nede som nummer 6.

Renault meldte i øvrigt ud, at de havde opdateret deres software efter testen i Barcelona i sidste uge. Så de nu er stærkere og angiveligt mere pålidelige, men Mercedes er tydeligt fortsat stærkest.

Træningen bød på flere nær ved uheld, især i chikanen med navnet Nouvelle, hvor Hamilton var få centimeter fra at ramme muren.
Sutil var dog ikke så heldig og var ude og ramme muren.

Den store aktivitet på banen kan til dels tilskrives, at der er varsel om regn i den anden træning senere i dag.

Magnussen klarede sig fint på banen i dag, selvom han ikke var der, hvor vi havde håbet at se ham. Dog var han hurtigere end Jenson Button i den anden McLaren.
En lille forskrækkelse fik danskeren sig dog, da han var meget tæt på at køre op i Perez, der angiveligt ikke havde set Magnussens McLaren og besluttede sig for at slippe gassen, samtidig med at Kevin accelererede.

Mest aktive mand på banen var Ericsson i Caterham, der blev noteret for hele 40 omgange, mens Magnussen på 9. pladsen blev noteret for 28.

Mercedes var igen totalt dominerende, med Hamilton hurtigst. Red Bull var med fremme igen, og igen med Riccardo som den hurtigste af de to, men Vettel var ikke langt efter denne gang.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Newey og Ferrari Monacos GP: 2. frie træning. Alonso hurtigst »