Renault betaler en høj pris

Red Bulls teamchef, Christian Horner, mener, at Renaults langsommelighed nu koster dyrt for det østrigske team, der ikke har formået at følge trop med Mercedes.

Sjovt Lotus-billede . Copyright Lotus Renault GP

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 18/5 2014 klokken 15:05

Mercedes sidder tungt på tronen indtil videre i denne sæson. Deres motor er pålidelig og har de nødvendige kræfter. Det samme gør sig pt. ikke gældende for Renaults motorer, og dermed for Red Bull, der kæmper med overstående kriterier for en vellykket bil.

Under vinterens tests kørte Mercedes allerede fra de fleste, mens Renault og blandt andre Red Bull brugte store mængder tid på sidelinjen, grundet motor- og køleproblemer.

Siden GP'et i Australien har Renaults motorenheder dog forbedret sig, men stadig ikke nok til at kunne komme helt op under sølvpilenes bagvinge.

"Egentlig er det ganske simpelt; vi har haft de her massive motorændringer. Renault kom til testen og var bare ikke ligeså klar som deres konkurrenter," udtaler Christian Horner til SkySports F1.

Et åbenlyst spørgsmål ville være, hvad det skyldes, at Renault ikke formåede at komme bedre med fra start. Svaret ligger, ifølge Red Bull bossen, hos Renault selv.

"Måske du skulle spørge Renault selv, for det var dem, der skubbede voldsomt på for de her ændringer, så man skulle tro, at de ville være bedre forberedt," slutter Horner.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Pinligt – GP2 hurtigere end F1 Sir Jack Brabham død »