Spaniens GP, løbsresumé: Hamilton vinder

Det var en pose blandede bolcher på Circuit de Catalunya søndag eftermiddag. De to Mercedes biler kørte fra alt og alle, men havde deres interne kamp de sidste omgange.

Catalunya is not spain . Copyright Ewert Foto

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 11/5 2014 klokken 15:05

Hamilton holdt sin forreste position, mens Bottas kom som skudt ud af en kanon og kom op som nummer tre.
Kevin Magnussen blev presset ud på kanten af langsiden og måtte kæmpe ekstra hårdt og til slut på første omgang blev han, i hård kamp med Button, presset maksimalt.
Alle i feltet kom godt fra start uden uheld. Vettel oplevede med det samme problemer og havde før løbet udtrykt bekymring for sin bils performance.

Hamilton og Rosberg styrede slagets gang og byggede stille og roligt afstand til Bottas. Replay viste at Maldonado endnu engang kørte med hovedet under armen, som med garanti også var brækket, da han i en hasarderet overhaling af en Caterham var ved at tage sig selv, Ericsson, og en Marussia ud af løbet.
Maldonado blev senere straffet med en 5 sekunders stop/go.

Efter de første 20 omgange viste løbet sig fra sin pæne, men stagnerende side. Hamilton og Rosberg kørte som om, at de andre bliver slet ikke var til stede og Bottas var nu så langt væk, at de to Mercedes kørere stadig kom ud i front efter deres pit-stop. Et par omgange efter takkede Vergne og Torro Rosso pænt af og pakkede sammen.

Imens begyndte Kevin Magnussen og røre på sig og vise tænder. Han kørte hurtigere end både Kvyat og Button og det tegnede til at hans dækstrategi, på baggrund af hans uheldige kvalifikation, begyndte at betale sig. Han kørte senere forbi Kvyat og op som nummer 12.

Samtidig, i front, blev der kæmpet indædt mellem Hamilton og Rosberg. Rosberg på plads 2 blev beordret til at forsøge at lukke hullet til Hamilton, som skulle bruge fire sekunder til sit næste pit-stop for at holde Rosberg stangen. Et forspring, der senere blev nærmest elemineret af Rosberg, i hvert fald på beregningerne. Rosberg kom ud bagved Hamilton, men var til gengæld nu på bløde dæk mod slutningen.
Det spidsede alvorligt til i toppen med seks resterende omgange. Rosberg havde nu omkring et sekund op til Hamilton, men Hamilton fandt det sidste frem i bilen og forsvarede sig til en sejr.

Hos Ferrari var der også kamp til stregen mellem Raikkonen og Alonso. Alonso trak det længste strå og slog endnu engang sin teamkammerat. Samtidig fik Magnussen lukket hullet til Button, men manglede dog lige det sidste for at snuppe briten.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Spaniens GP: Løbet LIVE. Hamilton vinder Spaniens GP: Dagen derpå »