Rosberg tæt på DNF

Efter kollisionen mellem Rosberg og Bottas i første sving, lige efter starten på Kinas GP, var holdet meget i tvivl om, om tyskeren ville komme til mål. Det må man sige lykkedes.

Det er mit . Copyright Mercedes AMG

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/4 2014 klokken 11:04

Nico Rosberg fik ikke ligefrem den optimale start på Formel 1 løbet i Kina i sidste weekend, og det var tæt på, at løbet sluttede for den førende i mesterskabet, allerede inden det var kommet rigtigt i gang.

Nico Rosberg og Valtteri Bottas kom i nærkontakt med hinanden gennem første sving, hvilket var tæt på at sende begge kørere ud af løbet med det samme. Men overraskende nok holdt begge biler til kollisionen.

Kollisionen betød dog, at Nico Rosberg ikke havde en optimal bil til resten af løbet, og selvom man slap fra sammenstødet uden synlige men, var der nervøsitet for følgevirkningerne i Mercedes garagen.

”Vi var heldige med den kontakt, den kunne nemt have taget Nicos bil ud af racet,” udtalte Paddy Lowe efter løbet.

”Det så lidt svært ud på et tidspunkt, men vi kom gennem det, og Nico kørte efterfølgende et fantastisk løb, der endte med endnu en 1-2 sejr til Mercedes,” tilføjede en meget tilfreds teknisk direktør.

Lowe tilføjede, at Rosbergs dårlige start ikke havde noget at gøre med deres manglende telemetridata fra hans bil.

Niki Lauda udtalte dog efterfølgende, at det uden telemetri er svært for køreren at finde koblingspunktet, hvilket derfor er en særdeles god undskyldning for Nicos dårlige start.

”Telemetrien på Nicos bil fejlede, da han var på vej mod gridden, hvilket var surt for ham, fordi det er svært at finde koblingspunktet uden den,” kom det fra Lauda. ”Hans start var ikke perfekt, hvilket er meget forståeligt.”

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Räikkönen: Det er min egen skyld Horner roser Ricciardo »