Gene Haas er ikke en mand uden selvtillid. På trods af at alle tidligere forsøg i nyere tid på at få Dallara til at bygge et chassis er gået galt, så er NASCAR (og den kommende F1) chef Gene Haas ikke bleg for at lade dem designe den nye bil.
Det fortæller han i et interview med ’Autosport’:
”Vi er ikke ude efter at starte vores egen shop. Vi har haft indledende samtaler med Dallara, og de er klar til at gå i gang.”
”De har en komplet facilitet, de er erfarne, og de har været involveret i racing lige så lang tid, som jeg kan huske.”
”Det ville være uoverkommeligt at sige, at vi kan bygge chassiset selv og ansætte alle folk på ni måneder.”
”Vi kommer til at indgå et kompromis på, hvad vi kan gøre med konstruktionen af bilen, og erhverve hvad vi kan.”
Mange husker sidste gang Dallara var i Formel 1. Det gik ikke helt problemfrit. Copyright Motion-Company
Vi husker alle, hvordan det gik Hispania Racing og deres Dallara F110.
Målet er at blive en selvstændig konstruktør, men det er urealistisk at tro, man kan bygge en vinderbil på så kort tid.
”Vi ønsker at lære. Vi har ikke bare tænkt os at komme over og sige ‘byg et chassis til os’, vi ønsker at placere folk der for at lære processerne, fordi vores ultimative mål er at blive konstruktør.”
“Vores første bil kommer ikke til at blive en ren Haas Formel-bil, en del teknologi vil komme fra vores partnere til at begynde med.”
”Men vi vil lære og finde ud af det, og på et tidspunkt vil bilen udvikle sig til at være vores egen.”
”Vi kan slå europæerne i deres eget spil.”
Der er ikke kommet mange oplysninger frem endnu. En af de vigtigste, som vi stadig venter på, er hvilken motorfabrikant holdet kommer til at få.