Schumacher vågen

I sidste uge kunne vi bringe den gode nyhed om, at Michael Schumacher var begyndt at vist gode tegn og tilmed vågnede kort ind imellem. Nu er der yderligere gode nyheder fra Grenoble.

Michael Schumacher Japans Grand Prix 2012 . Copyright Mercedes AMG

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 14/4 2014 klokken 10:04

Sabine Kehm udtalte søndag til tyske ARD, at Michael Schumacher nu er vågen i perioder, og at han er ved bevidsthed ind imellem.

”Han viser små positive tegn,” kom det fra den 7. dobbelte verdensmesters talskvinde.

”Der er korte momenter, hvor han er vågen og ved bevidsthed, hvilket gør os meget glade og giver os mere håb,” kom det yderligere fra Sabine Kehm.

”Jeg er selvfølgelig ikke læge, men forstår udmærket, at der er forskel på at være vågen og ved bevidsthed, som henfører til, at han kan interagere med omgivelserne.”

”Jeg vil af respekt til familien ikke komme med yderligere oplysninger, men vi er ikke i tvivl om, at lægerne på hospitalet gør alt det rigtige for Michael,” sluttede hun.

Schumacher har ligget i koma siden et uheldigt fald på ski den 29. december.
De fleste historier om tyskerens tilstand har været bygget på spekulationer, da der stort set ikke er kommet informationer fra hospitalet og Sabine Kehm siden få dage efter ulykken.
De seneste positive udmeldinger fra Kehm skal derfor ses som særdeles positive, og at de nu begynder at tale om, at han er ved bevidsthed, betyder, at der næppe vil gå lang tid, inden Schumacher vil blive flyttet til et hospital nær hans bopæl, og at vi snart vil finde ud af, hvor godt han har klaret den lange periode i koma og ikke mindst de to hjerneoperationer.

Vi håber det bedste for den legendariske racerkører, der fortsat er den mest vindende i Formel 1 historien.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« FIA mødes med teams om budgetloft Magnussen større end Tom K og Wozniacki »