Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 4/4 2014 klokken 13:04
Da Felipe Massa i sidste weekend fik besked om at lade holdkammeraten Valtteri Bottas komme forbi, fordi han var hurtigere end brasilianeren, var det forkert af Williams, indrømmer Claire Williams, aom var den, der bad holdet om at give ham beskeden.
”Jeg beklager meget hændelsen overfor vores fans,” kom det fra Frank Williams datter.
”Vores kørere har lige vilkår, og vi har altid sagt, at de har vores tilladelse til at køre mod hinanden,” tilføjede hun.
”Vi håndterede ikke situationen særlig godt for nogle af vores kørere, hvilket vi har undskyldt dem for.”
Claire Williams understregede samtidig, at hun nok skulle gøre sit til, at det ikke ville gentage sig og teamet allerede inden weekendens Grand Prix har aftalt en procedure for håndtering af disse situationer.
”Vi har nu en procedure på plads, og hvis det skulle ske igen, ved vi nu, hvordan vi skal håndtere situationen. Man kan ikke forberede sig på alt, men vi håber nu, at dette er på plads,” kom det fra Williams.