Bottas & Massa i perfekt samarbejde

Valtteri Bottas har udtalt, at han bedre kan lide at arbejde sammen med sin nye makker Felipe Massa, frem for som tidligere Pastor Maldonado. Alt tyder på, at det hele kører, som det skal.

Martini FW36 præsentation . Copyright Williams F1

Af: Nicolai Hald Jepsen (nhj@bmf1.dk) d. 14/3 2014 klokken 15:03

Meget kunne tyde på, at samarbejdet mellem Bottas og Massa vil blive helt specielt i år. Allerede nu kan Bottas mærke forskel på den måde, man samarbejder på i teamet. Igennem hele sidste sæson var Maldonado meget hemmelighedsfuld omkring, hvad der foregik med hans bil, og de 2 teamkolleger talte stort set ikke sammen.

Det rygtes i paddocken, at Maldonado er godt og grundigt sur på Williams, og med officielle udtalelser som ”Williams raceren er helt identisk med den, vi havde sidste år, det eneste som er anderledes er Mercedesmotoren” og ”Jeg synes Bottas er alt for glad for, at jeg røg ud af teamet i år” kunne dette godt passe.

Martini FW36 præsentation. Copyright Williams F1

Bottas vil ikke lægge skjul på, at han er glad for, at Maldonado er væk. ”I år har vi Massa på holdet, og det kan mærkes. Han er langt mere erfaren end Maldonado var, og han giver langt mere til teamet. Vi samarbejder super godt,” udtalte han til den finske Tv-station MTV3.

Noget kunne altså tyde på, at ikke alt, hvad der foregik i Williams sidste år, kom ud til pressen. Der har tydeligvis været en stor intern strid mellem Pastor Maldonado og Valtteri Bottas.

Bottas selv har været i teamet, siden han startede i Formel 1, først som testkører for Williams i 2011-2012 og siden 2013-sæsonen som fast kører.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vi mangler fart Sebastian Vettel - en lettet mand »