En tier på, at Marussia eller Caterham vinder løbet i Australien, og rejsen til Monaco med fuld forplejning på førsteklasse kan være betalt.
Det kan dog gå hen og blive virkelighed, for ifølge Roberto Dalla, chefen for Magneti Marellis F1-afdeling, så kan vi risikere, at ingen biler når målstregen.
Red Bull har ikke gennemført en løbsdistance under de tre test. Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Det lyder utænkeligt, men Robert Dalla siger til italienske ’Gazzetta dello Sport’:
”Sidste år var der en enkelt enhed, lavet af McLaren, der var hjernen bag alle aspekter.”
”Men nu har den kun kontrol over én del, og den underliggende udfordring bliver at få den til at orkestrere motoren, turboen, recovery-systemerne.”
”At finde de rigtige løsninger vil tage endnu to til tre måneder.”
Mercedes regnes for en af favoritterne, fordi de har gennemført en løbsdistance. Copyright Mercedes AMG
”At gøre det under tre vintersessioner med kun 12 dage tilsammen, var en rigtig mission impossible.”
”I Melbourne kan det ske, at ingen af bilerne ser målstregen, fordi alle hold har opleveret seriøse problemer under testene.”