1.24.125

På søndag køres årets første Formel 1 Grand Prix, der traditionen tro finder sted i Albert park i Australien. Her er lidt fakta og tal forud for løbet.

Romain Grosjean Australiens GP 2013 . Copyright Lotus-Renault GP

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/3 2014 klokken 13:03

Banen i Albert Park er kategoriseret som en gadebane, selvom det er begrænset, hvor megen almindelig trafik, der er der i dagligdagen. Dog er det en bane, der kun køres løb på, når Formel 1 cirkusset kommer forbi.

Banen er 5.303 meter lang.

Der er 16 sving, der skal overstås, inden kørerne igen krydser målstregen, og de skal helst gøre det ved at køre med uret rundt.

Da banen er anlagt i en park, som f.eks. Monza også er det, er det ikke den bane med plads til flest publikummer. Men 80.000 er der dog kapacitet til.

Hurtigste omgang rundt på den til tider fedtede asfalt er sat af Michael Schumacher i Ferrari og lyder på 1 minut 24 sekunder og 125 tusindedele sekund.

Den mest vindende på banen er ligeledes Michael Schumacher, som har vundet hele 4 løb på banen. Jenson Button har vundet 3.

Mest vindende hold er ikke så ensidigt. Ferrari og McLaren har begge vundet løbet 6 gange. Der er en del danskere, som håber på, at McLaren-raceren med nr. 20 vil sørge for, at McLaren efter det kommende løb er alene i front som det mest vindende hold.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Boullier imponeret af Magnussen Pirelli forventer 2 eller 3 stops i Melbourne »