Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/6 2006 klokken 16:06
”Speed er i en oplæringsfase,” udtalte Helmut Marko i et interview op til USA's Grand Prix. ”Han bliver løbende bedre og føler sig også bedre tilpas, så udviklingen går i den rigtige retning.”
Scott Speed selv, er også meget glad for at kører for det Italienske hold og udtaler: ”Jeg føler mig efterhånden rigtigt godt tilpas i bilen. Lige siden løb 4 eller 5, har jeg haft en meget afslappet følelse i bilen, som jeg har det meget bedre i nu, end i starten.”
”At kører Formel 1 er så meget anderledes end nogen anden motorsport, så det tager tid inden man lærer at udnytte bilen optimalt,” sluttede Speed.
Flere medier har efter disse udtalelser, valgt at fortolke det som om, at Speed har forlænget sin aftale med STR.
På søsterholdet Red Bull, er Kliens fremtid stadig usikker. Flere har antydet, at han bliver rykket over på STR, hvilket så må betyde at Liuzzi er på vej ud.
Men da den unge italiener har klaret sig bedre end Speed hen over sæsonen, er han måske på vej over til DC i Red Bull raceren.
Silly season er i fuld gang!