Nye straffe og dobbeltpoint i 2014

Der kommer flere ændringer til 2014-sæsonen udover de tekniske regelændringer. Også på den sportslige side er der et par ændringer. Ændringer der, hvis indført år tilbage, ville have givet andre verdensmestre.

COTA preview . Copyright Lotus GP

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 10/12 2013 klokken 10:12

Den første sportslige ændring er indførelsen af en fem sekunders tidsstraf for mindre episoder på banen. Det vides endnu ikke, hvordan den vil komme til at fungere i praksis, hvilket skal vedtages på et senere møde mellem Formel 1-holdene.

Den anden ændring, som kan virke drastisk, men indføres for at forlænge spændingen i mesterskabet, er dobbeltpoint i sæsonens sidste løb. Dermed vil der være 50 point til vinderen af Abu Dhabis grand prix til næste år, der som bekendt lukker sæson 2014.

Felipe Massa ville være blevet verdensmester i 2008, hvis der havde været dobbeltpoint i sidste runde.
Copyright Ferrari Media


Havde dobbeltpoint været indført tidligere, så ville Felipe Massa være blevet verdensmester i 2008, og Fernando Alonso havde taget titlen sidste år i Brasilien med sin andenplads.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Pirelli får dæktest Faste numre og budgetloft »