Intet løb i New Jersey i 2014

Bernie Ecclestone har bekræftet, at det stort profilerede løb i New Jersey, med udsigt til Manhattans skyline, i første omgang er udskudt til 2015, men der er stor tvivl om, hvorvidt det nogensinde bliver til noget.

Bernie Ecclestone . Copyright F1 Fans

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 4/12 2013 klokken 13:12

Bernie Ecclestones store ønske om at få et Formel 1 løb i New Yorks gader blev delvist opfyldt, da New Jersey på den anden side af Hudson River meldte sig klar til at tage udfordringen op.

Men siden de sagde ja, har der konstant været rygter fremme om, at det faktisk slet ikke kunne lade sig gøre, der hvor de havde planlagt det, da der var gang i andre byggerier på den strækning.

Nogle af de billeder arrangørerne bag løbet har sendt som dokumentation for, at arbejdet skred frem, har intet med løbet at gøre, men var billeder af nogle af de nye bygninger, der nu sætter en foreløbig stopper for løbet.

Ecclestone har officielt udskudt løbet til 2015, men chancen for, at det nogensinde bliver til noget, er meget små.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Adrian Newey efterlyser højere vægtgrænse for 2014 Massa trodser konen »