Hulken er tilbage

Efter et år hos Sauber er Nico Hülkenberg tilbage hos Sahara Force India. Bekræftelsen er under en time gammel. Kontrakten er flerårig, men hvem der skal være hans holdkammerat vil først blive annonceret på et senere tidspunkt.

Nico Hulkenberg vender tilbage til Force India i 2014 . Copyright Sahara Force India

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 3/12 2013 klokken 17:12

Nico Hülkenberg er tilbage hos Sahara Force India på en flerårig kontrakt, der starter 1. januar 2014. Det vides ikke, hvem der bliver hans holdkammerat, men en ren tysk duo skal man nok ikke forvente efter Adrian Sutil, som ellers ”var bekræftet” i går, kaldte dette års racer for en gulerod.

Rygterne vil dog, at det bliver Sergio Perez, der overtager det andet sæde, men det må vi vente med at få opklaret, til Force India annoncerer deres andenkører.

Nico Hülkenberg glæder sig til at komme hjem til vennerne fra 2011 og 2012, og tror holdet med den omtalte stærke Mercedes’ motor kan gøre det muligt at indfri holdets større ambitioner til næste år.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Magnussen ydmyg før Formel 1 debut Adrian Newey efterlyser højere vægtgrænse for 2014 »