Hold øje med: Banen i byen

Singapore ligger i denne weekend gader og asfalt til kalenderens natløb, som på mange måder minder om Monaco og så alligevel ikke.

Kamui Kobayashi . Copyright Sauber Motorsport

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 20/9 2013 klokken 10:09

Singapores GP hører måske ikke til en af de mest inspirerende baner i løbet af sæsonen. Alligevel har den indgydt respekt hos mange kørere som en bane der kan tage livet af bilen ved bare en enkelt fejl.

Velkommen til Hold øje med.

Som sagt minder Singapores bybane om selv samme baneart i Monaco, og dog er der en verden til forskel.
Fx. har Lewis Hamilton udtalt, at banen i sig selv var to gange så svær at køre på som Monaco og krævede dobbelt så meget energi pr. enkelt omgang, sammenlignet med Monaco.
Derudover blev banen kritiseret for at blive utroligt ujævn og ikke efterlade noget rum for enkelte korrigeringer før man endte i barrieren.

Flere kørere har med tiden været ude og kritisere den meget specielle chikane som også betegnes som sving 10.
Specielt chikanens kerbs har været i fokus pga. deres store højde, som i følge Felipe Massa kunne smadre bilen hvis du fik gjort noget forkert.
Ligeledes blev det påpeget at svingets kerbs kunne, hvis det gik rigtig uheldigt, sende dig direkte over i væggen i udgangen af svinget som følge af skader på hjulophæng og affjedring. Lewis Hamilton betegnede på et tidspunkt sving 10 som det værste sving i Formel1.
Til trods for modifikationer og ændringer fortsatte bekymringen blandt kørerne og sving 10 er derfor blevet ændret til et venstresving forud for weekendens løb.

Et andet højrisikabelt sted på banen er ved indgangen til pitten. Med sine to lynhurtige venstrekurver der leder op til start/mål langsiden, var det store emne den fart bilerne tog med sig ind i svinget, kontra den hastighed bilerne skulle bremse ned til ved indgangen, hvilket skabte nogle yderst farlige situationer da bilerne deler samme linie rundt i svinget uanset om de skulle videre på næste omgang eller i pit.
Det blev imidlertid løst ved at rykke indkørslen til pitten længere tilbage, således at den blev længere og man derfor kunne trække ind tidligere for at advare bagfrakommende.

Det bliver spændende og se hvilke biler der overlever den hårde behandling fra banen og hvordan kørerne vil tackle det hårde fysiske og psykiske pres der venter når løbet skydes igang på søndag.

/fl

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Button tager et år mere med McLaren Spændende nyt for juniorkørerne »