Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/9 2013 klokken 09:09
Jenson Button har valgt at tage endnu en sæson med McLaren, hvilket ikke kommer som den store overraskelse. Det blev officielt bekræftet her til morgen.
Kevin Magnussen må således indstille sig på, at det ikke bliver Buttons sæde, han skal udfylde i den kommende sæson, hvilket der næppe heller var mange, der havde regnet med.
Buttons kontrakt er kun forlænget med en enkelt sæson, og han vil ikke kommentere på, hvorvidt han er i spil til 2015-sæsonen for McLaren, der her vil skifte over til at anvende Hondas motorer.