Ingen udmelding på Monza

Ferrari afviser en udmelding omkring deres besætning for 2014.

Ferrari-duoen kørte begge point hjem . Copyright Ferrari Media

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 1/9 2013 klokken 11:09

Snakken omkring det ledige sæde hos Red Bull har længe domineret overskrifterne. Men som det nu synes afgjort, så trænger et andet emne sig i stedet på. Forbliver Felipe Massa holdkammerat med Fernando Alonso, eller skal der en ny kører til den stejlende hingst?

Stefano Domenicali og Luca di Montezemolo ser ikke ud til at have travlt med at få skiftet ud i stalden, og de vedvarende rygter omkring en meddelelse på Monza har fået Ferrari til tasterne på deres hjemmeside, med en udmelding der er skarp og ikke burde være til at misforstå, selv ikke for de mest hærdede fans med en stærk overbevisning.

Ferrari skriver således på deres hjemmeside:

"Skikke, eller hvad der også kan kaldes lovgivningsmæssig brug af en lov, består af en permanent og ensartet adfærd (diuturnitas,) som indehaves af associerede virksomheder med den overbevisning (opinio iuris) at en sådan adfærd er ret og rimeligt, og kan betragtes som en moralsk forpligtelse."

"I Formel 1 er disse skikke ofte skabt kunstigt, bare fordi de lyder rart, eller fordi de passer ind i ens teorier om noget. I en af disse hedder det, at Scuderia Ferrari annoncerer sit kører line-up for det efterfølgende år ved det italienske Grand Prix. Tja, jeg er ked af at skuffe alle dem med febrilske fantasier, som afventer Monza med en vis bæven, men denne særlige formodede skik er en dødssejler."

"Faktisk, og som det er den normale praksis i loven, er alt hvad vi har brug for at gøre, at tage et kig på kendsgerningerne: fra 1991, da Maranellos pressekontor først begyndte at sætte sine officielle udtalelser ned på papir, har holdets hjemme grand prix, kun to gange, i 2006 og 2008, dannet baggrunden for en meddelelse om kørerne."

"Og når det kommer til disse fugleopdrættere og deres besættelse med tweeting, kan de holde sig i ro, for der er ingen meddelelser ude i horisonten. Hvorfor? Fordi nogle beslutninger endnu ikke er truffet. Desuden, som det sker i de bedste familier, bliver vigtige beslutninger taget sammen på det rigtige tidspunkt, og ikke fordi en bestemt dato i kalenderen er nået."

"For at blive i det ornitologiske tema, gør én svale det ikke til sommer, ligesom en enkelt meddelelse ikke gør noget til en skik."

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ricciardo: Jeg har hvad der skal til Lauda skynder på Ferrari »