Bliver Massa endnu et år?

Felipe Massa har længe siddet på yderste mandat hos Ferrari, hvilket hans seneste resultater ikke burde ændre på, men ifølge Domenicali har Ferrari ikke travlt med at skille sig af med ham, hvis de overhovedet vil.

Felipe Massa . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 30/8 2013 klokken 14:08

Massa har direkte fået at vide, at han skal til at levere bedre resultater, hvis han vil gøre sig håb om at beholde sit sæde hos Ferrari endnu en sæson, men nu kunne det tyde på, at Domenicali er ved at trække i land.

”Der er ikke taget nogle beslutninger omkring Felipe endnu, og vi har ikke travlt,” udtalte han i et interview.

Massa selv er sikker på, at han nok skal få en stærk sæsonafslutning, fordi han ved, hvad der skal til for at gøre ham bedre.

Om Massa håber på at få Ferrarien sat op som i starten af sæsonen, hvor han klarede sig bedre end Alonso, vides ikke, men hvis ikke resultaterne bliver bedre, skal man være meget stor Felipe Massa fan, hvis man skal tro på, at han får et år mere.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ferrari har heste nok Ricciardo: Jeg har hvad der skal til »