Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 31/7 2013 klokken 10:07
Fernando Alonso blev 32 år i mandags og blev i weekenden op til spurgt om, hvad han ønskede sig i fødselsdagsgave, til hvilket han svarrede:
”En andens bil!”
Yderligere blev han spurgt ind til, hvad han skulle lave i sin ferie, til hvilket han svarede: ”bede!”
Dette har fået Ferrari til offentligt at kritisere deres første kører!
”Der er behov for at rette ind uden at give efter for spontane udbrud, der kom efter et dårligt resultat. Udtalelser, ingen kan bruge til noget.”
Den offentlige reprimande kom til Alonso som følge af, at Ferraris præsident Luca di Montezemolo var blevet meget vred over spanierens udtalelser.
”Alonsos udtalelser faldt ikke i god jord hos nogen hos Ferrari, hermed heller ikke hos Montezemolo,” lød det yderligere i pressemeddelelsen fra Ferrari.
Montezemolo ringede til Alonso i mandags for at lykønske ham med fødselsdagen, men samtidig skulle han angiveligt have fortalt ham, at han gerne så sig fri for sådanne udtalelser i fremtiden, og at han forventede, at Alonso forstod, at han skulle sætte holdets interesser højere end sine egne.
”Vi har behov for at forholde os rolige og undgå interne uenigheder, samt forstå at vi skal arbejde sammen som et hold og hjælpe hinanden med at komme videre,” sluttede pressemeddelelsen.
Udtalelserne fra Alonso sætter ikke ligefrem en stopper for rygterne om, at han er på vej væk fra holdet til fordel for Red Bull.