Grosjean får tidsstraf

Romain Grosjean er efter løbet i Ungarn blevet tildelt en tidsstraf på 20 sekunder for episoden med Jenson Button. Straffen får dog ingen betydning og ændrer ikke ved dagens resultat. Lotus-køreren slutter stadig på plads 6.

Romain Grosjean . Copyright Lotus GP

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 28/7 2013 klokken 18:07

Romain Grosjean bragte sig igen i søgelyset for sin kørsel i dagens grand prix på Hungaroring. Han fik en gennemkørselsstraf for episoden med Felipe Massa, og de tyve sekunder franskmanden er blevet tildelt efter løbet svarer til endnu en gennemkørselsstraf.

Romain Grosjean
Copyright Lotus GP


Det ændrer dog ikke på resultatet, da der var 21.514 sekunder ned til Jenson Button på syvendepladsen, så ud over markeringen hvorfor så give straffen? Romain Grosjean var dog godt klar over, at det var hans fejl i Button-episoden og undskyldte også efter løbet.

Som seer undrer jeg mig dog over, at der ikke er flere episoder der er straffet. Alene starten af løbet viste flere tvivlsomme episoder, men når verdensmesteren presser en kører af banen sker der ikke noget, og da Felipe Massa kørte op i Nico Rosberg var det også straffrit.

Det virker mest som om, at løbsofficials beskytter visse hold og kørere, imens andre skal straffes mest muligt. Det er bare trist det er på bekostning af de kørere, der tør foretage en overhaling, endda et sted hvor DRS ikke er aktiveret.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Løbsresumé, Ungarns GP: Hamilton vinder Bøde til Ferrari og Fernando Alonso »