Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/6 2006 klokken 13:06
Allerede i den kommende weekend, vil alle holdene skulle have nye hækvinger monteret på deres biler, når Canadas Grand Prix bliver skudt i gang.
Ferrari og Sauber BMW, er de to hold, der angiveligt skulle have udnyttet reglerne for fleks mest optimalt, så der vil hvile en del øjne på netop disse to holds indsats i den kommende weekend.
De vil helt klart være målestokken for hvor stor fordel de fleksible vinger har været, hvorfor der er mange der også mener, at de vil blive hårdest ramt. Men hvornår er en vinge for fleksibel og hvordan vil FIA undersøge vingerne?
Det er let for FIA, at konstatere om holdene har monteret forbindelsen mellem de to vinger, men hvor meget vingen flekser, er nærmest umuligt at stadfæste.
Det er flere tons, vingerne bliver belastet med, inden de ligger sig mere ned, så hvis FIA skal finde frem til eventuelle syndere, skal de have en mobil vindtunnel med sig, eller køre med ud på banen med måleudstyr.
Ingen af disse to muligheder ser ud til at kunne lade sig gøre. Så vi er tilbage hvor vi startede. Holdene skal angive hinanden og FIA må stole på tallene fra producenterne.