• Forside

Ændringer til kvalifikationen

Der har efter alle kvalifikationer været diskuteret det store energifråds, der foregår i den tredje og afgørende kvalifikation, hvor kørerne bruger de første 15 ud af 20 minutter på at brænde benzin af for at have så lidt brændstof i bilen til de endelige kvalifikationsomgange.

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 13/6 2006 klokken 06:06

Mosley og Bernie Ecclestone sagde på Silverstone, at man arbejder på at skære fem minutter af den endelige kvalifikation, så der ikke længere bliver den samme benzinforbrænding.

Max Mosley siger:

”Det vil blive 15 minutters non-stop action, men om holdene ønsker dette, ved vi ikke endnu.”

Det kræver fuldstændig accept fra samtlige Formel 1 hold, hvis man skal godkende en ændring af kvalifikationen, men den vil så kunne indføres fra det ene løb til det andet.


Den sidste kvalifikation har ti biler på banen, så det kan blive svært at finde en fri omgang

Ferrari og Williams er dog ikke meget for ændringer.

Ross Brawn fra Ferrari siger:

”For mange ændringer forvirrer seerne og er dårligt for Formel 1.”

Sam Michael fra Williams siger:

”Jeg synes vi skal lade det være som det er.”