• Forside

Alonso dominerer Silverstone - Løbsrapport fra Storbritanniens Grand Prix

Løbet på Silverstone bød på en Fernando Alonso dominans, som var en verdensmester værdig. Michael Schumacher tog sig af de første krummer, mens Kimi Raikkonen fik den sidste plads på podiet.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 11/6 2006 klokken 14:06

Starten på årets engelske Grand Prix skal til at starte. Et klassisk Grand Prix på en atypisk dato. Den normale julidato er blevet rykket til denne 11. juni dato. Sidst løbet på Silverstone blev afviklet på en atypisk dag var i år 2000. Det samme år som Jenson Button debuterede i Formel 1 for Williams-BMW.

Her seks år senere starter Jenson Button fra den sidste halvdel af feltet. En noget uvant plads på hjemmebanen. Fernando Alonso er på pole position, og han bliver efterfulgt af Kimi Räikkönen, der kørte en fantomomgang sidst i kvalifikationen. De to Ferrari racere starter fra anden startrække, mens Jarno Trulli udgik fra kvalifikationen med en defekt motor allerede i første periode af kvalifikationen.

Alle biler kommer godt af sted på opvarmningsomgangen. Dagens tidligere GP2 løb var spændende og forhåbentlig kan de 22 Formel 1 kørere gøre dagens løb lige så spændende. Hvo mange pit stops skal de førende have. Alonso fører med 21 point ned til Michael Schumacher på andenpladsen i mesterskabet.


Starten til Storbritanniens Grand Prix 2006

Starten er gået. Alle biler kommer igennem første sving, men efter få omgange er de første biler ude. Ralf Schumachers Toyota og Mark Webbers Williams har været i karambolage og Mark Webber stopper på banen.

Safetycar bliver sat på banen, så banens marshalls kan rydde op. Ralf Schumachers Toyota er også ødelagt. Nick Heidfeld får en god start og kommer forbi Juan Pablo Montoya og Rubens Barrichello inden Copse svinget.

Scott Speed er manden, der starter Ralf Schumachers uheld. Ralf bliver skubbet rundt og samler Mark Webber op på banen. Scott Speed befinder sig nu i STR’s pit garage, hvor mekanikerne arbejder på bilen.

Jarno Trulli har udnyttet starten og er hurtigt oppe på plads 13. Jenson Button har let kontakt med Christian Klien i det første sving.

Sikkerhedsbilen kører i pit efter 3. omgang og Kimi Räikkönen lægger sig i slipstrømmen af Fernando Alonso, der fortsætter med at ligge i front. Kimi Raikkonenn lægger pres på Fernando Alonso, men det giver Michael Schumacher en chance for at forsøge et angreb på Räikkönen.

Juan Pablo Montoya overhaler Rubens Barrichello og lægger nu pres på Nick Heidfeld i BMW Sauber raceren. Jenson Button overhaler Jarno Trulli og kommer kort efter forbi Vitantonio Liuzzi.

Top 8 er på omgang 6 Fernando Alonso, Kimi Räikkönen, Michael Schumacher, Felipe Massa, Giancarlo Fisichella, Nick Heidfeld, Juan Pablo Montoya og Rubens Barrichello

Jenson Button er nu oppe i bagvingen på David Coulthard. Nick Heidfeld har stadig Montoya lige i hælene. Der er nu afstand mellem de fem første kørere, og derefter et pænt hul mellem Giancarlo Fisichella og Nick Heidfeld.

Jenson Buttons løb er nu overstået. Der er ild i bilen og Jenson Buttons miserable weekend er nu overstået med et spin ud i sandkassen. Oppe foran kører Fernando Alonso hurtigste omgang i 1.22.957.


Honda skuffede på ny i dag. God kvalifikation skal ikke ende med et dårligt løb

Sikkerhedsbilen holder klar, men den er indtil videre ikke indsat. Heldigvis for sikkerhedsbilen er snart den 23. bil på banen i hvert Grand Prix.

Juan Pablo Montoya kæmper stadig en forgæves kamp for at komme forbi Nick Heidfeld. Fernando Alonso har lagt en lille smule afstand til Kimi Räikkönen, mens resten af top 5 følges ad.

Der er nu ti sekunder mellem plads fem og seks på banen. Vi slap heldigvis for endnu en sikkerhedsbilsperiode. Jarno Trulli er nu oppe bag David Coulthard.

Der er lidt stilstand på banen. Ingen kørere er tæt nok på hinanden til at forsøge nogle overhalinger, og det er ikke sikkert, at der kommer flere reelle overhalingsforsøg før den første pit stop runde går i gang. Folk på 2-stopsstrategi forventes at tage deres første pit stop mellem omgang 18 og 22. Et pit stop forventes at vare omkring 25 sekunder fra pittens indgang til pittens udgang.

Fernando Alonso er på 16. omgang 3.2 sekunder foran Kimi Räikkönen. Michael Schumacher ligger og skygger Kimi Räikkönen, men er ikke tæt nok på at kunne angribe.


Nick Heidfeld BMW Sauber F1.06 gjorde det godt i dag med en god start og to point til holdet

Fernando Alonso sætter på omgang 17 Franck Montagny en omgang tilbage. Jarno Trulli kører i pit på omgang 17 og holder stille i 7.6 sekunder. Ferraris mekanikere står også parate, og Michael Schumacher går i pit på omgang 18. Han holder stille i 8.5 sekunder og kommer tilbage på banen foran Rubens Barrichello.

Fernando Alonso sætter Takuma Sato en omgang tilbage, mens Kimi Räikkönen kører i pit. Felipe Massa kører i pit. Det lykkedes for McLaren at få Kimi på banen foran Michael Schumacher, mens Rubens Barrichello er kørt i pit. Hvornår skal Fernando Alonso i pit?

Juan Pablo Montoya kører i pit. Det lykkedes ham ikke at komme forbi Nick Heidfeld på banen, så nu forsøger de at overhale ham på en bedre pit strategi. Fernando Alonso kører stærkt på banen. Hurtigste omgang efter hurtigste omgang, mens Giancarlo Fisichella går i pit. Han kommer tilbage på banen foran Felipe Massa.

Fernando Alonso går i pit på omgang 22. Ingen fejl hos Renault og Fernando Alonso kommer ud i en sikker føring. Franck Montagny kommer til at holde Kimi Räikkönen og Michael Schumacher lidt op på banen.


David Coulthard blev bedste kører i Red Bull imperiet

Top 6 er på omgang 6 Fernando Alonso, Nick Heidfeld, Kimi Räikkönen, Michael Schumacher, Giancarlo Fisichella og Felipe Massa.

Banens stewards vil undersøge uheldet mellem Ralf Schumacher, Mark Webber og Scott Speed nærmere.

På omgang 25 går Nick Heidfeld i pit. Kommer han ud foran Juan Pablo Montoya. Han holder stille i 15.1 sekund, mens Nico Rosberg også kører i pit. Heidfelds lange pit stop betyder, at Juan Pablo Montoya er kommet forbi på banen.

På omgang 26 er der 2.3 sekunder mellem Kimi Räikkönen og Michael Schumacher, mens Fernando Alonso har over 12 sekunder ned til Kimi Räikkönen. Bliver løbet i dag endnu en Alonso/Renault legestue?

Nygifte Jacques Villenueve kører i pit på omgang 27. Han får justeret lidt på sin frontvinge. Michael Schumacher er nu langsomt ved at køre sig ind på Kimi Räikkönen, mens Rubens Barrichello får besked fra pitten om at køre hurtigere.

Fernando Alonso skal nu til at sæte Christijan Albers en omgang tilbage. Michael Schumacher presser på. Gennem Copse kører han med det ene dæksæt ud over græsset.

Jarno Trulli er nu oppe bag Rubens Barrichello. De to kørere havde også en lille duel i Monaco, og for de to japanske bilfabrikanter er der også en del prestige på spil.

En måling på udgangshastighederne fra sving 5 viser, at Fernando Alonso på omgang 35 kørte 192 km/t, mens Michael Schumacher kun kørte 177 km/t. Kimi Räikkönen kørte på en tidligere omgang 193.6 km/t samme sted, og det kan forklare lidt, hvorfor Michael Schumacher er hurtigere gennem de snørklede sektioner på Silverstone.

Afstanden mellem Michael Schumacher og Kimi Räikkönen nu 1.048 sekund i Kimis favør. Toyota gør klar til at starte anden pit stop runde og Jarno Trulli er på omgang 37 den første kører i pit for anden gang. Han holder stille i 8.2 sekunder og har nu en del omgange han skal gennemføre på hans brændstofmængde.

Afstanden mellem Kim Räikkönen og Fernando Alonso er nu oppe på 13 sekunder. På banen er de to Red Bull racere efter hinanden. Bliver det Michael Schumacher eller Kimi Räikkönen der skal først i pit næste gang. Afstanden mellem de to er stadig et sekund.

Nico Rosberg har man ikke set meget til i løbet. Han ligger på plads 8 som kødet i en BMW Sauber sandwich.


Jacques Villeneuve BMW Sauber F1.06 tog det sidste point

Det bliver Michael Schumacher, der skal først i pit. Han holder stille i 6.8 sekunder og nu skal det klappe for Ferrari, hvis han skal foran Kimi Räikkönen på banen. Kimi går i pit på 42. omgang og holder stille i 8 sekunder. Det lykkedes for Michael Schumacher at tage placeringen fra Kimi Räikkönen og afstanden er nu mere end et sekund i Schumachers favør.

Anden pit stop runde er i gang. Renault mekanikerne gør klar til Fernando Alonso, der kører i pit på omgang 44. 6.8 sekunder holder han stille og det giver Giancarlo Fisichella føringen af løbet. Felipe Massa er nu lige i hælene på Fernando Alonso, men han mangler stadig et pit stop.

Det gør Ferrari mekanikerne klar til og på omgang 45 kører både Giancarlo Fisichella og Felipe Massa i pit. Juan Pablo Montoya går også i pit på denne omgang og han kommer ud på banen efter Jacques Villenueve. Nico Rosberg går også i pit og holder stille i 8.7 sekunder.


Jarno Trulli kørte sig fra plads 22 til plads 11

På omgang 46 er top 6 Fernando Alonso, Michael Schumacher, Kimi Räikkönen, Giancarlo Fisichella, Felipe Massa og Nick Heidfeld.

Nick Heidfeld kører dog i pit og overlader sjettepladsen til holdkammeraten Jacques Villenueve.

Afstanden mellem Fernando Alonso og Michael Schumacher er nu 12 sekunder. Med 80% af løbet afviklet er der kun ganske få biler udgået. Jacques Villenueve går på omgang 48 i pit.

Top 8 er på omgang 48 Fernando Alonso, Michael Schumacher, Kimi Räikkönen, Giancarlo Fisichella, Felipe Massa, Juan Pablo Montoya, Nick Heidfeld og Jacques Villeneuve. Nico Rosberg er på plads ni lige udenfor pointene.

Nico Rosberg er med 10 omgange tilbage 1.2 sekunder efter Jacques Villenueve. Nico Rosberg får besked fra pitten om at lukke hullet op til Jacques Villenueve. Oppe foran styrer Fernando Alonso løbet med hård hånd. Giancarlo Fisichella er nu ved at lukke hullet op til Kimi Räikkönen.


Giancarlo Fisichella kørte sig op fra plads fem til plads fire

1.5 sekund er nu mellem Kimi Räikkönen og Giancarlo Fisichella. Fisi kører mere end et halvt sekund hurtigere pr. omgang og det er den tætteste kamp på banen. Afstanden har med fem omgange tilbage nærmest stabiliseret på et sekund. Fisichella får besked fra pitten om at angribe Kimi. Han har 8 km/t mere topfart end Kimi Räikkönen, og spørgsmålet er om han kan udnytte den fartforskel til noget på banen.

Oppe i front slapper Fernando Alonso nu lidt af. Forspringet mellem 1 og 2 er nu 11 sekunder, og sejren burde være sikker. Kun en mekaniske defekt kan sætte en stopper for Fernando Alonsos femte sejr i år.


Fernando Alonso havde styr på både bil og løb

Første Silverstone sejr til Fernando Alonso. Han dominerede løbet fra start til slut og lod kun føringen gå fra sig en enkelt omgang. Lige nu fristes man til at sige, at Fernando Alonso gør Formel 1 kedeligt. Næsten som en ren kopi af 2004 er der kun en kører, som vinder, og man kan kun klappe i hænderne over Alonsos flotte løb.


Podiet ved Silverstone 2006 hvor Michael Schumacher sprøjter Fernando Alonso med champagne

Med en ny McLaren skuffelse, hvor kampen i toppen ikke var muligt begynder man at tænke på Fernando Alonsos skifte til dette hold i 2007.

Flot kørt af Jacques Villenueve og Nick Heidfeld. Lidt synd for Nico Rosberg, at han ikke kom i pointene, mens Jarno Trulli blev køreren, der forbedrede sig mest i løbet. Honda skuffede på ny. Rubens Barrichello startede fra en pointgivende placering og sluttede to pladser udenfor pointene. Jenson Buttons motor stod af på banen, mens Mark Webber havde endnu en mareridtsweekend.

Ingen kan dog kritisere Fernando Alonsos kørsel. Verdensmesteren er jublende lykkelig over resultatet og han fører nu med 23 point ned til Michael Schumacher i kampen om VM.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
2. 3. Michael Schumacher Scuderia Ferrari
P
1T26:05.878 2 8
3. 2. Kimi Räikkönen McLaren Formula 1 Team
P
1T26:10.599 2 6
5. 4. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1T26:23.486 2 4
6. 8. Juan Pablo Montoya McLaren Formula 1 Team
P
1T26:56.696 2 3
9. 12. Nico Rosberg Williams Racing
P
1T27:10.935 2 0
12. 11. David Coulthard Oracle Red Bull Racing
P
59 omg. 2 0
14. 14. Christian Klien Oracle Red Bull Racing
P
59 omg. 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
22. 17. Mark Webber Williams Racing
P
0 omg. 0 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)