• Forside

Silverstones Kvalifikation. BMF1 mener.

Efter kvalifikationen, til Storbritaniens Grand Prix, kommer her igen BMF1's uforbeholdne og subjektive mening om hvordan det gik, hvem er stjerne, hvem er absolut ikke stjerne og hvem burde træne mere inden søndagen.

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Tomas Hansen (th@bmf1.dk) d. 10/6 2006 klokken 14:06

Kvalifikationens stjerne.

Kimi Räikkönen. Nej, han fik ikke pole position, det gjorde Alonso, som forventet, men de færreste havde forventet at han skulle holde skulder ved skulder, med Kimi Räikkönen. Flot placering, af en der vil, der har evnerne, men hvor bilen til tider svigter. Og når det så er sagt, så håber vi at den holder i morgen, så der bliver et topspændende race, mellem de 3 forreste.

Lige ved og næsten:

David Coulthard, Michael Schumacher og BMW-Sauber.

DC var lige ved at gentage sidste løbs flotte præstation og køre sig i top 10, men desværre for ham og Team Red Bull, endte han på den kedelige 11. plads, der netop ikke giver adgang til det gode selskab.
Schumacher gør det klart for alle at Schumigate og andet udenomssnak, det påvirker ham ikke. En 3. plads, der med en smule mere held var en pole position, viser at han stadig er med. Mon dog ikke Brawn allerede er ved at udregne den vindende strategi.

BMW-Sauber fik 2 kørere med i blandt de sidste 10, at de ikke blev bedre placeret end de gjorde, det er langt fra BMW-Saubers skyld, det er mere et spørgsmål om at der er benhård konkurrence i toppen og her kan BMW-Sauber ikke være med endnu, men det kan love godt for næste år.


Michael Schumacher, Storbritaniens Grand Prix 2005

Den bløde mellemvare:

Resten af feltet! Efter en i virkeligheden spændende kvalifikation, så viser et blik på resultatlisten, at de fleste hold – selvfølgelig undtaget dem, der er nævnt andetsteds i klummen - at de placerer sig som forventet. De små hold i bunden, mellemholdene i midten, med de sædvanlige små interne kampe og endelig de store hold i toppen. Hvor top 3 er skåret ud i pap, Renault, Ferrari og McLaren.


Det kunne I have gjort bedre!

Williams, Giancarlo Fisichella og Juan Pablo Montoya.

Williams, hvad har De gang i? den ene gang, der kører de deres biler i top 10, næste gang, der ryger den ene ud i første omgang og den næste når ikke med i top 10. Den yoyo-effekt skaffer ikke mange point og så er det skuffende at man ikke evner at få mere ud af Mark Webber. Måske er man allerede ved at forberede sig på næste år og en ny motorfabrikant, i stedet for de skrøbelige Cosworth motorer.
Fisichella sidder i, hvad de fleste vil kalde feltets bedste bil, han skal kæmpe for en kontrakt, alligevel, så ender han med at rode som nummer 5.

Man kunne med rette forvente mere. Det samme kan siges om Montoya, det er bare endnu værre. Godt nok er bilen ikke helt som Ferrari og Renault, men hans kollega satte trods alt den anden bil på en 2. plads. Montoya blev så nummer 8, overgået af Rubens Barrichello og Ralf Schumacher, som han burde kunne slå. Forhåbentlig er han på en markant anden strategi end Räikkönen.


Starten til Storbritaniens Grand Prix 2005

Rundens skurk.

Et mærkat, der på flotteste vis deles af 3 kørere/hold; Jenson Button, Mark Webber og Toyota.

For anden gang i træk, kommer hele Englands Formel 1 darling, sportens svar på David Beckham, i det mindste udenfor banen, ikke blandt de sidste 16, ikke de sidste 10, men de sidste 16. Sagt på en pæn måde, så er det bare ikke godt nok, havde det været en rookie, så var fyresedlen rykket tæt på.

Webber – Heidfeld på 2. pladsen, efter 3. træning, Webber ude af top 16 – det er en ommer.

Toyota – vi har sagt det før og siger det igen, feltets absolut største budget og så går motoren igen i stykker. Det er slet, slet ikke godt nok, især ikke når man tænker på hvor flot de gjorde det i Champ Car.