De gamle holdkammerater fra 2007 bytter hjelm på Silverstone 2012 Copyright Ferrari Media
Sergio Perez Copyright Sauber Motorsport
Man kan ikke påstå, at der ikke var dramatik under dagens belgiske Grand Prix, men mange vil nok alligevel mene, at det blev en tand for dramatisk, da Roman Grosjean trak helt over i højre side af stratgridden, hvor han uheldigvis kom i nærkontakt med Lewis Hamiltons frontvinge. Denne manøvre førte som bekendt til et større sammenstød, der ikke blot betød enden for hans eget løb, men også for Hamiltons, Alonsos og Perez’.
Jeg kan ikke selv erindre, hvornår man sidst har straffet en Formel 1-kører med udelukkelse fra et løb (så vidt jeg ved, var den sidste, der blev udelukket fra et løb, Eddie Irvine tilbage i 1994), men det er imidlertid det Roman Grosjean er blevet pålagt efter dagens voldsomme uheld på Spa. Det kan den engelske tv-kanal BBC her til aften berette.
Straffen slutter dog ikke med udelukkelsen. Oven i den ellers meget hårde straf, skal Grosjean også betale en bøde på 50.000 euro. Grosjeans udelukkelse betyder imidlertid ikke, at Lotus kun stiller til start med én kører på Monza i næste uge. I stedet vil en af Lotus’ testkørere få lov til at tage plads i det varme sæde.
FIA begrunder blandt andet Grosjeans straf med dette: ”Løbets stewards betragter denne hændelse som en meget alvorlig overtrædelse af reglerne, da der var stor risiko for at skade andre.”
Romain Grosjean Copyright Lotus GP
Romain Grosjean Copyright Lotus GP
Den unge franskmand har desværre en kedelig tendens til at være indblandet i uheld. Det er på den konto blevet til i alt 7 sammenstød i 12 løb, og denne knap så heldige tilbøjelighed har muligvis også haft indflydelse på strafudmålingen.
Pastor Maldonado Copyright Williams F1
Pastor Maldonado Copyright Williams F1
Grosjean er dog ikke den eneste, der modtager straffe efter Belgiens Grand Prix. Williamskøreren med det knap så flatterende øgenavn ”Crashonado” står også til at få en straf. Pastor Maldonado skal rykke i alt 10 pladser ned på gridden i næste weekend, efter at han i dag tyvstartede og var skyld i et uheld med Timo Glock.