Jenson Button copyright McLaren Group
Jenson Button copyright McLaren Group
Fernando Alonso copyright Ferrari F1
Det var en meget våd dag i går, og det afspejlede sig også i aktiviteten på banen (eller mangel på samme). Især 2. frie træning var særdeles begivenhedsløs på grund af regnen, og alle hold og kørere hilste derfor det tørre vejr velkommen her til formiddag.
Der var kø i pitten for at komme ud og brænde benzin af og teste de forskellige setups. Det var også tydeligt at se på tiderne, at forholdene havde forbedret sig gevaldigt siden i går. Allerede fra start af blev der sat tider langt under 2 minutter.
Bruno Senna Copyright Williams F1
Bruno Senna var længe rigtig godt kørende og satte fra start af flere hurtige tider. En af grundene til dette skyldes meget vel, at Senna lagde ud med en langt mindre brandstofmængde end de resterende kørere.
Nico Rosberg Copyright Mercedes AMG
Autografskrivning under Belgiens GP 2012 copyright Mercedes AMG
Nico Rosberg nåede kun at køre godt 10 minutter her til formiddag, før hans Mercedesracer gav op. Han mistede eftersigende trækket i bilen og måtte derfor slutte sin træning meget før tid. Det er dermed ikke meget testtid den unge tysker har fået i denne weekend på Spa, og det bliver derfor endnu mere spændende at se, hvordan det går ham til kvalifikationen senere i dag og ikke mindst til løbet i morgen.
Jenson Button copyright McLaren Group
Jenson Button copyright McLaren Group
Lewis Hamilton copyright McLaren Group
Der gik meget lang tid, før de to McLarenkørere begyndte at røre rigtig på sig under denne 3. og sidste frie træningssession. Længe lå de og roede rundt blandt de langsomste kørere på banen, og det var først til allersidst, at de fik nogenlunde fart i deres McLarenracere. De to kørere sluttede 3. frie træning af med henholdsvis 5. (Button) og 12. (Hamilton) hurtigste tid.
Fernando Alonso Copyright Ferrari
Felipe Massa Copyright Ferrari
De to Ferrarikørere var ganske godt kørende her til formiddag. Ikke overraskende var det dog Alonso, som satte de hurtigste tider af de to, og det var sådan set også ham, der satte hurtigste tid af alle.
Sergio Perez Copyright Sauber Motorsport
Sergio Perez var den første til at sætte en tid under 1:50. Efter ham blev der skæret endnu mere ned på tiderne, men mexicaneren sluttede alligevel denne træningssession af med 3. hurtigste tid. Også hans holdkammerat Kamui Kobayashi klarede sig rigtig godt her til formiddag, og det bliver derfor interessant at se, hvad de to Sauberkørere kan gøre det til senere i dag og ikke mindst i morgen.
Mark Webber og Christian Horner copyright Red Bull Media
Nummer 2 i klassementet Mark Webber har været nødt til at skifte gearkasse efter træningerne i går, og han står derfor til at få en gridstraf på 5 placeringer til morgendagens løb. Heldigvis for Mark Webber ser han ganske godt kørende ud ind til videre, og meget tyder derfor på, at han sagtens kan sætte en hurtig tid under kvalifikationen her til eftermiddag.
Jenson Button copyright McLaren Group
Summa summarum: de 10 hurtigste efter 3. frie træning er: Alonso, Raikkonen, Perez, Kobayashi, Button, Massa, Webber, Grosjean, Vettel, di Resta.