McLaren med dobbelt DRS?

Det forlyder at McLaren i stil med Lotus, er klar med deres version af den dobbelte DRS, når Formel 1 holdene i den kommende weekend indtager Spa-Fancourchamps banen i Belgien, hvilket så vil gøre dem det tredje hold med den kreative aerodynamiske løsning.

Lewis Hamilton . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/8 2012 klokken 13:08

Der var megen postyr omkring Mercedes AMGs fortolkning af DRS reglerne, da de startede sæsonen med deres dobbelte DRS system, som har vist sig at gøre dem blandt de hurtigste.

For få dage siden kom det så frem, at Lotus stiller til start i Belgien med deres version af systemet, hvilket skulle få dem et skridt tættere på deres første sejr.

Nu siger rygerne så, at Lotus ikke skal forvente at få den første sejr forærende, da McLaren, der gennem hele sæsonen har været lige lidt hurtigere end Lotus, også vil komme til start i Belgien med en version af dobbet DRS.

Det er som nævnt blot rygter, men McLarens sportschef Sam Michael, har bekræftet at de har udviklet en system i stil med det Lotus angiveligt vil anvende, dog uden at fortælle om de vil kører med det i Belgien.

”Vi har udviklet et system der minder noget om det dobbelte DRS system som Lotus har udviklet, men vores virker på en lidt anden måde,” kom det bekræftende fra Sam Michael.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Senna på DR2 i aften Petrov kan forlade F1 »