Svær tid i vente for Alonso

McLarenkøreren Jenson Button, tror Fernando Alonso vil få det svært, når Formel 1 feltet vender tilbage til gridden efter sommerpausen. ”De har ikke hastigheden til at være der hvor de er.”

Jenson Butten . Copyright McLaren Group

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/8 2012 klokken 10:08

Ifølge Jenson Button, fører Fernando Alonso mesterskabskampen fordi de andre hold ikke har været stabile, ikke fordi Ferrari er bedre og slet ikke hurtigere.

”Der er ingen tvivl om at Ferrari og især Alonso har gjort det rigtigt godt i år, men jeg mener ikke at de virkelig har farten,” udtalte Button til Sky Sport News.

”De har været virkelig gode til at få tingene til at gå op i en højere enhed, men jeg er sikker på, at de vil få det svært i andet halvår når de andre hold begynder at blive mere konstante.”

”Det bliver yderst spændende at se hvad der vil ske i de næste par løb og hvordan Ferrari vil takle den nye situation,” tilføjede Button meget selvisikkert.

Button selv, har haft noget af et formdyk efter en lovende sæsonstart, men har nu fundet balancen i bilen igen og mener selv at han til trods for hullet på 88 point op til Alonso, kan betragtes som en seriøs titeludfordrer.

”Jeg prøvede nogle ting med bilen, som viste sig at være i den forkerte retning. Det har vi nu fået rettet op på og alle kan se, at jeg har været meget mere tilfreds med bilen de sidste par løb.”

”Så bilen er god og bliver løbende bedre, så med de sidste resultater i tankerne, tror jeg helt sikkert på at alt lader til at gå op i en højere helhed og at vi vil få en fantastisk anden halvdel af sæsonen,” sluttede han.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Forandring hos Mercedes? Pirelli utilfreds med testresultater »